Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingskonsulent til Fællessekretariatet i Borger- og Arbejdsmarkedscentret

Har du en stærk udviklingsprofil, og vil du være med til at skabe en endnu bedre beskæftigelsesindsats? Får du lys i øjnene ved tanken om at arbejde procesorienteret med projektledelse, ideudvikling og ledelsesunderstøttelse i en udviklingsorienteret kommune med kort vej fra idé til handling?

Så bliv udviklingskonsulent i Fællessekretariatet, hvor du:

  • Understøtter og styrer projekter, der hjælper borgere i job.
  • Får en bred kontaktflade internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Arbejder med ledelsesbetjening.
En konsulentgruppe med høj faglighed
Du bliver en del af et udviklingsorienteret team på 6 erfarne konsulenter med forskellige akademiske og socialfaglige baggrunde. Vi har et godt samarbejde om vores opgaver og holder høj faglighed i produktionen. Vi lægger samtidig vægt på et godt grin og højt humør.

Vi arbejder over en bred kam med økonomistyring, ledelsesinformation, arbejdsgange- og revision. Derudover arbejder vi med projektledelse og -ansøgninger for hele Borger- og Arbejdsmarkedcentret.

Vi har stor frihed i opgaveløsningen. Det kræver, at vi arbejder løsningsorienteret, ser muligheder og tager ansvar for at følge opgaverne til dørs. Du får en leder med en tillids- og dialogbaseret ledelsestilgang, der står til rådighed med faglig sparring.   

En bred opgaveportefølje med stor medindflydelse
Du kommer i bred forstand til at arbejde projektbaseret med forskellige opgaver. Det kræver en løsningsorienteret og fleksibel tilgang i forhold til at tackle ad-hoc opgaver.

En af de centrale arbejdsopgaver er at yde proces- og projektstøtte i udarbejdelsen af nye tilbud for borgere – hvilket både indbefatter skriftlighed i beskrivelsen af projektet, og at du sikrer, at projektet bliver ført ud i livet.

Du forventes at bliver tilkoblet et større udviklingsprojekt omkring udviklingen af et rehabiliterende hus for udsatte borgere og projektaktiviteter som favner bredere end beskæftigelsesområdet, bl.a. sundheds-, social- og frivilligområdet. Du forventes samtidig at blive tovholder på udviklingen af vores beskæftigelsesstrategi.

Blandt dine tilbagevendende arbejdsopgaver, der fylder ca. 20 pct. af stillingen, er:
  • Ledelsesbetjening – herunder bistå med styring af dagsordner til BAC’s strategiske ledermøder.
  • Sekretær for vores Sektor-MED (strategisk samarbejde mellem ledelse og medarbejdere) – understøtte med dagsordner, referater samt bistå med understøttelse af væsentlige tiltag fra Sektor-MED.
  • Udarbejdelse af sager til vores politiske Arbejdsmarkedsudvalg, herunder bistå med styring af sager og årshjul omkring Arbejdsmarkedsudvalget.
Du har konsulentværktøjskassen i orden
Dine brede generalistkompetencer er knivskarpe, og du stiller dig glædeligt op på ølkassen foran ledere eller kaster dig over at skrive sagsfremstillinger. Du arbejder struktureret, er metodisk velfunderet og trives i rollen som anker i udviklingstiltagene, hvor du både evner at indgå, styre og facilitere.

Du har stærke projektledelses- og proceskompetencer. Du evner både selvstændigt at drive projekter og indgå i samarbejder. Du er en eftertragtet samarbejdspartner, der kender din konsulentrolle og kan både bevæge dig i det formelle og uformelle.

Når du supporterer, understøtter og samarbejder med ledere og medarbejdere om nye projektideer eller implementeringer af nye tiltag, både lytter du og bidrager med nye tanker, så i sammen finder de gode løsninger til at skabe en endnu bedre beskæftigelsesindsats.

Vi forventer desuden, at du:
  • Har en akademisk uddannelse på kandidatniveau.
  • Har nogle års erfaring fra en politisk ledet organisation – meget gerne kommunalt. 
  • Kender til beskæftigelsesområdet (det er en fordel, men ikke et krav).
Borger- og Arbejdsmarkedcenteret
Fællessekretariatet er organisatorisk placeret i Borger- og Arbejdsmarkedcentret, der ud over Fællessekretariatet, består af Borgerbetjeningen, Jobcenter, Sprogcenter, Job og Fremtid samt Ydelsesservice- og Administrativservice.

Yderligere information
Jobbet er på 37 timer i ugen med tiltrædelse pr. 1 april 2021.

Du vil blive ansat som udviklingskonsulent eller specialkonsulent afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring i henhold til gældende overenskomst for akademikere i kommuner.

Ansøgningsfristen er søndag d. 31. januar 2021
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Hvis du vil vide mere...
… om jobbet, dagligdagen eller noget tredje, er du meget velkommen til at kontakte Klaus Fisker, Leder af Fællessekretariat, Borgerbetjening og Ydelse på tlf. 21 51 65 11.

Vi glæder os til at høre fra dig.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.