Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingskonsulent til ledelsessekretariatet i den kommende Administrations- og Servicestyrelse

Har du kompetencerne og lysten til at arbejde med analyse,- koordinerings,- og udviklingsopgaver og motiveres du af ansvar, udfordrende opgaver og af at være tæt på beslutningsprocessen? Så håber vi på at høre fra dig.   
 
Vil du være med fra starten?   
Vi bygger et nyt ledelsessekretariat op i den kommende Administrations- og Servicestyrelse i Herning. Ledelsessekretariatet har bl.a. følgende opgaver:
 

  • Direktionsbetjening  
  • Ledelsesstøtte og sparring med lederne i Administrations- og Servicestyrelsen i forhold til en bred vifte af HR opgaver, herunder også input til kompetenceudvikling, teamudvikling samt personalejuridiske og – administrative problemstillinger   
  • Budget og Controlling for Administrations og Servicestyrelsen 
  • Tilpasning og udmøntning af koncernfælles koncepter (årlige medarbejdersamtaler, 1:1 samtaler m.v.) og iværksættelse af initiativer for opfølgning herpå 
  • Opfølgning på tværgående målinger (arbejdspladsvurderinger, medarbejdertilfredshedsundersøgelser, lederevalueringer mv.) og iværksættelse af initiativer på baggrund af resultaterne 
 
Som udviklingskonsulent hos os får du et bredt spænd af opgaver og indgår som generalist i ledelsessekretariatet og bliver både assistent og tovholder på et bredt spænd af opgaver, herunder:
 
  • Igangsætte, drive og styre både større og mindre analyse,- koordinerings,- og udviklingsopgaver.  
  • Interne konsulentopgaver for Administrations- og Servicestyrelsens andre kontorer 
  • Drive netværk og facilitere processer og kan lede processer i alle dets faser og du har gerne kendskab til innovative processer 
  • Evaluering og opfølgning på igangsatte tiltag  
 
Opgaverne fordrer at du er vant til hurtigt at sætte dig ind i nyt stof og at du kan danne dig et overblik i selv komplekse sammenhænge.
 
Din baggrund  
Du har en relevant videregående uddannelse fx administrationsøkonom, diplom i offentlig forvaltning og administration, kandidatuddannelse i Politik og Administration, Cand. Scient. Pol el. lign. samt solid erhvervserfaring fra lignende job og gerne fra den offentlige sektor.
 
Du arbejder metodisk og struktureret, tager ansvar for dine opgaver og er vant til at følge opgaven til dørs. Du har blik for procesoptimering og du kan og tør at udfordre ’vi plejer.’
 
Du er omstillingsparat og lader dig ikke slå ud af uforudsete forhindringer eller ændringer i din planlægning og du er altid klar til at bidrage til ledelsessekretariatets opgaver på tværs. 
 
Derfor er du også en udpræget holdspiller og relationsskabende og kan med dine gode samarbejds- og kommunikationsevner arbejde tæt sammen med dine kolleger både i ledelsessekretariatet, i Administrations- og Servicestyrelsen og i hele Skatteforvaltningen. Slutteligt er du en serviceminded og forretningsorienteret kollega, som tager både store og små opgaver ind.   
 
Ansøgning og kontakt 
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen.”
 

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2018. Samtaler afholdes d. 5. marts. Samtaler afholdes i Herning. Der kan indgå 2. samtale og test i ansættelsesprocessen.  
 
Tiltrædelse forventes at være 1. maj 2018, gerne tidligere hvis muligt.  
 
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dorte-Pia Ravnsbæk på: 72 38 14 71.    
 
Arbejdsstedet er indtil videre: Brændgårdvej 10, 7400 Herning.   
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.  
 
Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.   
 
Om Administrations- og Servicestyrelsen   
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.    
 
Administrations- og Servicestyrelsens kerneopgave bliver at understøtte skatteforvaltningen med effektiv administration og serviceydelser af høj kvalitet. Styrelsen forventes bemandet med ca. 300-350 medarbejdere og får kontorer i Herning og Høje Taastrup. Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på http://www.fra1til7.dk.   ;
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.     
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her