Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsmedarbejder med stærke analytiske kompetencer til Center for Løn og Personale

Vil du være med til at udvikle løn- og personaleområdet i Københavns Kommune? Har du erfaring med projektarbejde og effektiv arbejdstidsplanlægning? Så er jobbet i Personaleadministrative Projekter og KAS noget for dig.    
 
Vi søger en erfaren og engageret medarbejder til det løn- og personaleadministrative område, der vil indgå i arbejdet med at skabe bedre og billigere administration i Københavns Kommune.  
 
Du skal bidrage til arbejdet med en række højt prioriterede indsatser i den videre udvikling af vores center, og de services vi tilbyder forvaltningerne, herunder arbejdet med god arbejdstidsplanlægning.  
 
Dine opgaver   
I stillingen vil du:  
  • indgå i projekter og arbejde med opgaver, hvor dataanalyse spiller en central rolle
  • identificere og beskrive tendenser og sammenhænge
  • få ansvar for at udarbejde strategiske og faglige oplæg inden for løn- og personaleområdet
  • udarbejde notater, indstillinger mv. til chefgruppen i Center for Løn og Personale og direktionen i Koncernservice
Opgaverne løses i tæt samarbejde med kontorets og centrets øvrige medarbejdere samt ledelsesgruppe. Du vil derfor få en bred samarbejdsflade både internt i Koncernservice og med forvaltningerne.  
 
Din profil  
Vi søger en medarbejder, der den første tid primært skal indgå i arbejdet med at afdække og opbygge kompetencer i Center for Løn og Personale omkring arbejdet med god arbejdstidsplanlægning. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigst er den erfaring du medbringer i forhold denne opgave. Kontoret varetager derudover en bred pallette af projekter, som du også vil få en rolle i.  
 
Vi forventer desuden, at du  
  • har stærke analytiske kompetencer  
  • har god forretningsforståelse i en offentligt styret politisk organisation  
  • er en dygtig og præcis formidler i både skrift og tale  
  • kan formidle komplekse problemstillinger på en enkel og forståelig måde  
  • er initiativrig og opsøgende og kan arbejde selvstændigt  
  • har en professionel og serviceorienteret tilgang til samarbejdet med ledelsen, direktionen og forvaltningerne  
  • kan skabe gode relationer internt i organisationen og til eksterne samarbejdspartnere  
  • arbejder på en struktureret, effektiv og resultatorienteret måde  
  • har stærk systemforståelse, gerne med KMD-systemer
  • er den drivende kraft og selv udfører mange af opgaverne i projekterne
Derudover vil kendskab til Københavns Kommune og viden om løn- og personaleområdet være en fordel.  
 
Da arbejdspresset i kontoret i perioder kan være stort, skal du samtidig have mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse ud fra princippet om gensidig fleksibilitet.  
 
Vi kan tilbyde dig  
  • et spændende job med mulighed for at arbejde med service, kvalitet og udvikling
  • stor kontaktflade til resten af Koncernservice og Københavns Kommunes forvaltninger
  • dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer og en åben og uhøjtidelig omgangstone
  • en ambitiøs arbejdsplads med højt tempo og mulighed for at bidrage til udviklingen
  • gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • kantineordning, massageordning og andre personalegoder
Ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Der er tale om en fastansættelse på 37 timer ugentligt.  
 
Koncernservice er beliggende i et moderne, attraktivt kontordomicil tæt på Fuglebakken Station i København.  
 
Vil du vide mere?  
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Kullebo på 3366 4445 eller kontorchef Birgitte Basse Gade på 3059 5601.    
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 17. april 2018.
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i uge 16 og uge 17.  
 
Om Koncernservice 
Koncernservice er et af landets største fællesadministrative centre. Vi betjener Københavns Kommunes syv forvaltninger med styring af økonomi, løn- og personaleadministration. Det er vores mål at effektivisere og optimere administrative arbejdsgange og sikre et højt serviceniveau, så kommunens 45.000 medarbejdere kan koncentrere sig om at levere velfærdsydelser af høj kvalitet. Vi er ca. 700 ansatte og blandt landets største shared service centre. Læs mere om os på: www.koncernservice.kk.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her