Udviklingsorienteret akademiker med stærke IT- kompetencer

Er du dygtig til IT, kommunikation og økonomi/regnskab? Vil du være en del af Forsvarsministeriets koncern, som har et årligt budget på ca. 20 mia. kr., og 20.000 ansatte? Så har du nu muligheden for at blive en del af teamet i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, hvor vi glæder os til at tage imod dig.

Om os

Lønafdelingen er én ud af tre afdelinger under Regnskabsstyrelsen. Vi beskæftiger os med lønadministration, løncontrolling, uddannelse og operativ støtte. Vi opnåede i 2017 en ISO 9001 2015 certificering, som er et blåstempel af vores organisation. Derudover arbejder vi ud fra kendte Lean-principper, ligesom tavler er en naturlig del af vores hverdag.

Vi lægger vægt på medarbejdernes trivsel og udvikling, så vores arbejdsopgaver er ligeledes i konstant udvikling, hvor resultater og generel koncernunderstøttelse er en stor del af hverdagen. Vi har et stort fokus på kundeunderstøttelse og at yde en god service over for vores kunder.
Vi arbejder passioneret med udvikling.

Om stillingen

I Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er den finansielle løncontrolling forholdsvis ny. Du skal derfor medvirke til, at vi får udviklet og optimeret vores kontroller, således vi på bedste mulige vis fortsat kan understøtte hele Forsvarsministeriets koncern.
Udover vi kan tilbyde dig fleksibel arbejdstid på en familievenlig arbejdsplads, og en række fremragende kollegaer, så kan vi ligeledes tilbyde dig et fagligt fællesskab, hvor du har mulighed for at sparre med højtkvalificerede kollegaer. Du vil blive ansat i en stor koncern, hvor der på sigt er gode muligheder for at avancere eller forme dit eget job, hvis du har viljen, evnerne og gåpåmod.


Om dig

Du er en engageret akademiker med en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau med min. 3 års erhvervserfaring.
Du har stærke IT-kompetencer og et indgående kendskab til Excel/databaser
Du har erfaring med controlling og optimering af forretningsgange/processer
Du er en dygtig formidler, både i skrift og tale
Det er en fordel, hvis du har kendskab til BI/BO og SAP samt håndtering af store datamængder
Derudover skal du som person være nysgerrig og kunne arbejde analytisk, ligesom du skal evne at kunne trække essensen ud af relevante emner og kommunikere denne videre.

Ansættelsesvilkår

Afhængig af dine kvalifikationer og anciennitet bliver du ansat enten som fuldmægtig eller specialkonsulent og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Som fuldmægtig indplaceres du på basistrin 4 – 8, afhængig af din anciennitet. Der er til stillingen som fuldmægtig også knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg og 9,0% af rådighedstillægget.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, sektionschef Anette Herdis Thomsen telefon 7281 0994 eller afdelingschef Lene Madsen telefon 7281 0749.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Annette Karlsen, på telefon 7281 9170.

Ansøgningsfristen er 25. februar 2018. Vi forventer at afholde samtaler straks herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, såsom bevis for uddannelse, eksamensbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 200 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vi er organiseret i tre afdelinger, som samlet varetager hele regnskabsvirksomheden for Forsvaret. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af Forsvarets regninger til udvikling af regnskabsmodeller og regnskabssystemer samt lønadministration. Derudover fungerer vi som koncernens Shared Service Center. Det er vores mission at optimere og sikre den samlede regnskabsvirksomhed til understøttelse af den forretningsmæssige udvikling i Forsvaret.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:2. februar 2018
Udløbsdato:4. marts 2018

Sagsbehandler til varetagelse af interesser på naturområdet

Civile stillinger

Hjørring
Har du erfaring med forvaltning, lovgivning og administration på naturområdet, så har vi en spændende stilling til dig som erfaren sagsbehandler i Team Natur ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring. Om os Natur- og Plansektionen består ...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:27. februar 2018

Fuldmægtig til Bygningsplanlægningssektion

Civile stillinger

Hjørring
Trives du med at koordinere opgaver på tværs i organisationen. Er du resultatorienteret, struktureret og har du fokus på fastlagte deadlines, uden at gå på kompromis med kvaliteten? Så er du måske vores nye kollega i Bygningsplanlægningssektionen i ...
Indrykket:20. februar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Fuldmægtige til kundesektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Civile stillinger

Hjørring
Brænder du for at arbejde med koordination, analyser og kommunikation? Så kan du være vores nye fuldmægtig i Kundesektionen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.Om os Kundesektionen er en del af Kundeafdelingen, hvor vi er 5 kollegae...
Indrykket:19. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

2 overassistenter til indkøbssupportsektionen

Civile stillinger

Hjørring
Har du erfaring indenfor indkøb, forhandling, leverandørkontakt og økonomi, så søg en af stillingerne som overassistent i Indkøbssupportsektionen ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring. Om os Indkøbssupportsektionen er en del af Kontra...
Indrykket:20. februar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Sagsbehandler til kundesektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Civile stillinger

Hjørring
Har du et højt serviceniveau, når det går stærkt? Er du god til at kommunikere og arbejde med forskelligartede opgaver, og vil du være en del af et ungt team med fokus på koordination, samarbejde og resultater, så er det dig vi venter på at ansætte ...