Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsorienteret koordinator med stærk bibliotekarisk faglighed og digitale kompetencer

Er du en fagnørdet informationsspecialist, der er nysgerrig og eksperimenterende anlagt? Vil du stå i spidsen for at udvikle det digitale borgermøde og den biblioteksfaglige betjening på landets bedste bibliotek? Så har du chancen nu.

Randers Bibliotek har i løbet af det sidste år gentænkt organisationen. Det betyder at vi har organiseret en række hold med tydelige mål og har lagt det faglige ansvar ud på holdene.

Som koordinator for holdet Information og digital betjening, får du ansvaret for bibliotekets digitale borgermøde. Det vil sige alt fra indhold på infoskærme, digitale henvendelser, biblioteksvagtbetjening og fjernlån. Det er hos Information og digital betjening I udvikler den gode specialistbetjening til brugerne. Holdet formidler bibliotekets digitale licenser til kolleger og borgere og opdyrker nye digitale formater, der sikrer god faglig betjening – også digitalt.

Som koordinator skal du være god til at inspirere og motivere. Du skal være nysgerrig og have mod på at prøve noget nyt, og så skal du have gode samarbejdsevner. Du skal kunne arbejde på tværs af fagligheder i organisationen og på dit eget hold skal du have evnerne til at koordinere det daglige arbejde og sikre gennemsigtighed og udvikling. Du har ansvaret for de faglige opgaver, men ikke for personaleledelsen.

Som koordinator vil du indgå i en gruppe af fire andre koordinatorer og du kan få hjælp og sparring hos organisations stab, der varetager en række specialistområder indenfor metodearbejde, web, it, kommunikation og ledelse.

Forårets nedlukning og de nuværende corona-restriktioner stiller øgede krav til vores digitale arbejdsliv. Brugerne har ændret adfærd og vi håber derfor at få en stærk spiller på holdet, der vil være med til at fremtidssikre det digitale arbejde på Randers Bibliotek og styrke ambitionen om at være digitalt fyrtårn.

Randers Bibliotek er en levende videns- og kulturinstitution med 70 kolleger, der har meget på hjerte. Vi arbejder systematisk med at tage afsæt i fakta og data og på at tage afsæt i brugernes behov. Derudover arbejder vi designbaseret: Vi tester og prøver af, udvikler og lærer nyt. Det skal du kunne se dig selv i og du skal have lyst til at udfordre og udvikle en anerkendende kultur med fokus på læring.

Du bliver en del af et stort og hjerteligt fællesskab, der arbejder på at blive Danmarks bedste bibliotek og kommunens fedeste arbejdsplads.

Udover arbejdet med digital betjening, betjener vi selvfølgelig også vores brugere i udlånet. Du skal derfor være indstillet på at indgå i en vagtplan inkl. aftenvagt og weekendvagter.

Organisatorisk refererer du til chefen for litteratur og læring Lene Graugaard Jensen, og du bliver koordinator for et hold med fem fagligt stærke og dedikerede bibliotekarer, og 2 sekundære kolleger fra andre hold.

Vi forestiller os at du er uddannet cand.scient. bibl. og at du har erfaring som koordinator eller faglig leder.

Vi glæder os til at få dig på holdet.

Ansøgningsfrist
23. november.

Samtaler afholdes den 2. december og stillingen tiltrædes den 1. januar 2021.

For yderligere informationer
Send en mail til Lene Graugaard-Jensen på lgj@randersbib.dk

Ansættelsesforhold
Fuldtid og fastansættelse

Tiltrædelse
01-01-2021

Ansøgningsfrist
23-11-2020 23:59

Virksomhedens oplysninger
Bibliotek Litteratur og Læring

Kontaktperson
Lene Graugaard Jensen, lgj@randersbib.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.