Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsorienteret medarbejder - barselsvikariat

Ser du en spændende udfordring i kombinationen af udviklings- og planlægningsopgaver? Kan du lide at have mange bolde i luften og trives du med en høj grad af uforudsigelighed? Tiltaler det dig at løse forskellige administrative opgaver?

Kan du svare ja til ovenstående, kunne Medarbejderservice være teamet for dig. Vi søger snarest muligt en medarbejder til et barselsvikariat på fuldtid.

Om stillingen
Team Medarbejderservice består af 4 medarbejdere som har en bred vifte af opgaver. Hver medarbejder har egne ansvarsområder. Derudover har teamet i fællesskab ansvar for at dække ’Medarbejderservice-vagten’, ved ferie og sygdom. ’Vagten’ dækker forskellige administrative opgaver for organisationen. Det er blandt andet udstedelse af medarbejderkort, tilkobling af alarmer og åbning af døre.

Ansvarsområderne i barselsvikariatet, er tovholder-funktion på vores indsats i Den Digitale Hotline, samt kommunes hoved-omstilling, brugerundersøgelser i front, udarbejdelse af ledelsesstatistik, opfølgning på kontrakter og databehandleraftaler, samt opgaver i forhold til afdelingens systemejerskaber.

Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med journalisering og arkivering, så du kan varetage tovholderopgaven på vores ESDH-system, SBSYS.

Alt efter dine kompetencer kan opgaverne variere yderligere.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job, hvor du i meget stor udstrækning selv planlægger dine arbejdsopgaver og har tid til fordybelse.
  • Et arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig.
  • Dygtige og engagerede kolleger.

Kvalifikationer
  • Ansvarlighed og selvstændighed
  • Gode kommunikative evner
  • Flair for at arbejde med statistik og med/i IT-systemer.
  • Forståelse for- og gerne erfaring med behandling af persondata og databeskyttelse
  • En struktureret arbejdsform og gode samarbejdsevner
  • Evne til at skabe gode relationer.
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse og erfaring med ovenstående opgaver, en administrationsbachelor eller en akademisk uddannelse, der giver dig uddannelsesmæssige forudsætninger for at løse opgaverne.

Løn- og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen, teamet og afdelingen hos Borgerservicechef, Eva Freidahl Graae på telefon 29 60 71 57 eller mail boseg@herning.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag 17. januar 2021.
Der afholdes samtaler mandag 25. januar 2021 i tidsrummet fra 8-16.00.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.