Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsorienteret og operationel regnskabschef søges til IT-Universitet i København

ProSelection søger for IT-Universitetet

Beskrivelse
IT-Universitetet er i en spændende vækstfase og har som et led heri et stort fokus på digitalisering og optimering af arbejdsgangene. IT-Universitetet søger en ny regnskabschef, som kan være med til at understøtte væksten og omstillingsprocessen. Din væsentligste opgave er at styrke, optimere og digitalisere økonomifunktionen og ikke mindst løbende sørge for, at afdelingens medarbejdere kommer godt igennem forandringstiltagene. Det er vigtigt, at du trives på det udviklingsorienterede niveau, men at du også er hands-on samt forstår vigtigheden af detaljer. Du vil få det fulde personaleansvar for afdelingens seks medarbejdere, som består af to regnskabsmedarbejdere og fire controllere. Du vil referere til IT-Universitets økonomichef.
Dine opgaver vil blandt andet være:

Arbejdsopgaver
• Ansvar for afdelingens syv medarbejdere
• Optimering og digitalisering af arbejdsgange og processer
• Måneds- og årsregnskab
• Budgetopfølgninger
• Udarbejdelse af business cases
• Økonomistyring af forskningsprojekter i samarbejde med projektadministratorer
• Ad-hoc

Om virksomheden
IT-Universitetet i København er Danmarks førende universitet inden for it-forskning og -uddannelse. Universitet blev grundlagt i 1999 og beskæftiger ca. 310 ansatte. IT-Universitetet har et historisk højt optagelsestal af både nationale og internationale studerende. I dag læser 2400 studerende på universitetet. IT-Universitetet har et tæt samarbejde med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere. Der hersker en stærk iværksætterånd på universitetets moderne campus, hvor der er en åben og uformel omgangstone. IT-Universitetet tilbyder personalegoder i form af en god pensionsordning, fleksible arbejdstider og arbejdstid inkl. frokost.

Personlige kompetencer
Du er en fagligt stærk medarbejder som ved, hvor det er nødvendigt at tage fat. Du er løsningsorienteret og formår at identificere problemstillinger samt finde løsninger til disse. Herudover er du initiativrig og trives i en dagligdag, der til tider kan være travl og præget af forandringer, hvorfor du ligeledes er omstillingsparat. Som person er du nysgerrig, imødekommende, positiv og engageret i din arbejdsplads. Du ser dine medarbejdere som den vigtigste ressource og give dem sparring, så I sammen lykkes med arbejdsopgaverne.

IT-kompetencer
Du har gode IT-kompetencer. Erfaring med Navision Stat er en fordel.

Erfaring & uddannelse
HD-R eller tilsvarende. Herudover har du flere års erfaring fra en lignende stilling.

Sprog
Lettere engelsk i skrift og tale

Kontaktpersoner
Søren Christiansen og Kristine Lorentzen

Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.
ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.