Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsorienteret planlægger

Vil du være med til at udvikle Danmarks største kommune, så har vi brug for dig
Vi har mange forskelligartede opgaver inden for fysisk planlægning. Af igangværende opgaver kan nævnes planstrategi, helhedsplaner for byerne, Søndervig Feriepark, NaturKRAFT (oplevelsescenter) Ringkøbing K samt store vindmølleprojekter.
 
Byrådet vil styrke udviklingen og har oprettet to nye vækststillinger.
 
Vi søger derfor to planlæggere, som vil bidrage til at løse en bred vifte af opgaver, f.eks. helhedsplaner, byfornyelse, kommuneplan, lokalplaner m.m. Det er vigtigt, at du er udadvendt og har mod på at tage fat på en række udviklingsopgaver i samarbejde med dygtige kollegaer.

Din uddannelse kunne være arkitekt, landinspektør, ingeniør eller lignende.
 
Du vil have store udviklingsmuligheder hos os, da opgaverne fordeles efter interesse og kompetencer. Vi er en farverig afdeling i kraft af vores forskellighed – så er du erfaren planlægger eller nyuddannet, kan du udvikle dig sammen med os.
 
Du har:

  • Fokus på at arbejde strategisk og udviklingsorienteret med planlægning
  • Lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, hvor vi former og løser opgaverne i tæt dialog med borgere og erhvervsliv
  • Evne og vilje til at koordinere, samarbejde og føre dialog til alle sider, både internt og eksternt
  • Mod på at blive udfordret i din hverdag – og er omstillingsparat
  • Gode evner for mundtlig og skriftlig kommunikation.
  • Lyst til at kommunikere via illustrationer, billeder, små film m.m.
  • Et godt humør, en positiv tilgang og et imødekommende væsen over for kunder, kollegaer og politikere
Vi er en udviklingsorienteret og nytænkende planafdeling, som har fokus på at vi i dagligdagen tager den faciliterende rolle i samarbejdet med borgerne og erhvervsliv m.v. Vi tænker i involverende processer samtidig med, at vi har fokus på god planlægning. Vi arbejder altid tværfagligt med et fast blik rettet på vækst og det gode liv i vores kommune.
 
Du bliver kollega med 110 engagerede medarbejdere i Land, By og Kultur, heraf er vi 19 i planafdelingen. Du vil naturligvis også få tæt samarbejde med andre dele af organisationen.

Vi passer på hinanden - både som menneske og kollega. Det er derfor vigtigt, at du også vil være noget for andre - vi kan kun lykkes sammen.

Stillingen er på fuld tid.
Arbejdsstedet vil være på Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing.

Hvis du ønsker det, vil vi gerne være behjælpelig med at finde en bolig eventuelt på Career Campus, hvor der er skabt et miljø, hvor tilflyttere mødes med hinanden på tværs af fagligheder, alder og kultur.

Se evt. mere om Career Campus her.

Se vores planstrategi som film.

Hvis du har lyst til at vide mere om os, så klik her

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
 
Yderligere oplysninger
Planlægger, Kristian Hautorp: 9974 1184
Leder af Planlægning, Niels Peter V. Lauridsen: 3070 7254

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være kommunen i hænde senest den 11. februar 2018, og det forventes, at ansættelsessamtalerne afholdes i uge 8.

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" herunder. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.






 




 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her