Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsorienteret teamleder til socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien i Haderslev Kommune søger en daglig teamleder for Bostøtten, 37 timer pr. uge, med ansættelse pr. 1. april 2018.
 
Vi har stort fokus på, at styrke den sociale indsats til borgere der med baggrund i svære psykiske problemer har brug for støtte til hverdagslivet - herunder støtte i egen bolig og en daglig teamleder for hvem helhedsorientering er et must.
 
Der er i Haderslev Kommune fokus på den enkelte borgers aktive medborgerskab, og vi ser den enkeltes recoveryproces som afsættet for en social indsats.
 
Organisatorisk er de sociale tilbud på psykiatriområdet samlet i afdelingen for Socialpsykiatri og Misbrug, som ud over en række botilbud, væresteder og § 85- bostøtte til borgere med psykiske problemer også indeholder behandlingstilbud til alkohol og stofmisbrugere samt bo- og samværstilbud til socialt udsatte.

Allerede i sommeren 2018 flytter en række af aktørerne på psykiatriområdet sammen i et superflot nyt sundhedscenter, der også rummer regionens lokalpsykiatri – det bliver du en central del af.

Arbejdsområdet vil være:

  • Daglig ledelse og sparring til medarbejdergruppe, der arbejder i borgerens eget hjem
  • Koordinere og kvalitetssikre indsatser i samarbejde med myndighedsafdelingen og udbygge samarbejdet med de beskæftigelsesrettede indsatser
  • Deltage i og understøtte udviklingsopgaver og implementering af nye projekter/indsatser i hele afdelingen.
Vi søger en kollega der:
  • Har stor faglig ballast på psykiatriområdet – både erfaringsmæssigt og teoretisk med relevant grunduddannelse og efter-/videreuddannelse
  • Ser tværfaglighed som en styrke og et udgangspunkt for det gode arbejdsmiljø.
  • Har erfaring med faglig sparring – også i enkeltsager
  • Har evner til at kunne samarbejde på alle niveauer i organisationen
  • Har erfaring med projektstyring
  • Har en fleksibilitet og udviklingsorienteret tilgang til opgaverne
  • Er parat til at bruge sine kompetencer på tværs i organisationen, afhængigt af hvor opgaverne ligger.
Vi kan tilbyde:
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med stabile, dygtige og ansvarlige medarbejdere med en høj grad af faglighed
  • Personlig og faglig udvikling
  • Et godt udgangspunkt i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde forankret i fællesprojekt med regionens behandlingspsykiatri, Jobcentret og Socialpsykiatri og Misbrug
  • Fantastiske rammer i et helt nyt sundhedscenter, hvor der er en fælles ambition om at yde sammenhængende indsatser til psykisk sårbare borgere.
  • Tæt ledelsesmæssig opbakning i opgaveløsningen.
Du vil skulle lede medarbejdere på to matrikler (henholdsvis Vojens og Haderslev), ligesom der vil være mødeaktiviteter med mange samarbejdsparter.

Lønnen fastsættes efter overenskomst og på baggrund af en individuel forhandling.
 
Få flere oplysninger hos afdelingsleder for Socialpsykiatri og Misbrug Niels H. Poulsen, telefon 74 52 76 16, mobil 29 36 92 83 eller
leder i socialpsykiatrien Anne Kolding, telefon 30 66 31 54
 
Send din ansøgning, CV og bilag via knappen ”Send ansøgning”, senest søndag den 18. marts 2018, kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 22. marts 2018.
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her