Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingssygeplejerske på Bryggergården (barselsvikariat)

Genopslag

Vil du være udviklingssygeplejerske på et demenscenter for mennesker med alkoholrelateret demens frem til maj 2021?

På Bryggergården får du mulighed for at sætte dit faglige aftryk på den sundhedsfaglige udvikling, på elevområdet og på sigt den videre udvikling af demensområdet. Ud over det lokale arbejde, vil du indgå i eksterne netværk indenfor dine arbejdsområder. Du får stor indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse og vil indgå i den samlede koordinering af opgaver sammen med plejehjemmets ledelse.

Stillingen er på 32 timer om ugen på hverdage, fortrinsvis i dagvagt.

Bryggergården
Bryggergården er demenscenter med 40 boliger, der er forbeholdt mennesker med alkoholrelateret demens.

Det faglige udgangspunkt er den personcentrerede pleje og omsorg til mennesker med demens. Respekten er meget høj for det enkelte menneske og det liv, beboerne har levet. Beboerne er 53-83 år. Alle beboere har behov for støtte til at få en indholdsrig, aktiv og tryg dagligdag. Beboerne har fysiske, psykiske og sociale skader, som direkte eller indirekte følge af et livslangt forbrug af alkohol.

Bryggergården har økologisk produktionskøkken, gratis parkeringskælder, motionsrum og er geografisk beliggende tæt ved Carlsberg Station.

På Bryggergården arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, service- og rengøringsmedarbejdere, kok og ernæringsassistenter. Ledelsen består af en forstander, to afdelingsledere og en ledende økonoma.

De fleste medarbejdere deltager i ”træning i arbejdstiden” – vores styrketræning en time om ugen.

Bryggergården uddanner social- og sundhedsassistentelever.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Bistå plejepersonalet i løsningen af sygeplejefaglige opgaver.
  • Uddannelsesansvarlig for social- og sundhedsassistentelever.
  • Sygeplejefaglig ressourceperson ved vurdering og planlægningen af komplekse plejeforløb, og ved risikovurdering af beboere med komplekse, sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Monitorere den sundhedsfaglige dokumentation i Cura.
  • Medvirke i udviklingen af kompetenceudviklingstilbud til Bryggergårdens medarbejdere.
  • Ansvarlig for indberetning af UTH’er.

Faglige udviklingsmuligheder

  • Demensvidensperson.
  • Tovholder i netværket af demensvejledere.
  • Formidle og undervise i demens på Bryggergården.
  • Udvikle og implementere nye tiltag indenfor demens.
  • Tovholder i magtanvendelsessager.

Din baggrund

  • Du er uddannet sygeplejerske.
  • Du har praksiserfaring indenfor demens.
  • Du har kompetencer i forhold til konsultative arbejdsmetoder og faglig vejledning af forskellige medarbejdergrupper.
  • Du har kompetencer til og erfaring med at arbejde udviklingsorienteret.
  • Du har kompetencer til at arbejde med komplekse sygeplejeopgaver.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er ledigt fra den 1. april 2020. Løn og ansættelse efter overenskomst og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte forstander Bo Pedersen på 3328 3701 eller afdelingsleder Mette Frank på 3328 373. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via nedenstående link senest fredag den 21. februar 2020.
Vi holder ansættelsessamtaler den 26. februar.

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om os på vores-hverdag.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.