Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingssygeplejerske til Bryggergården

Bryggergården er demenscenter med 40 boliger, der er forbeholdt mennesker med alkoholrelateret demens.
 
På Bryggergården er det faglige udgangspunkt den personcentrerede pleje og omsorg til mennesker med demens. Respekten for det enkelte menneske og det liv beboerne har levet er meget høj.
 
Beboerne er fra 55 til 81 år. Alle beboere har behov for støtte til at have en indholdsrig, aktiv og tryg dagligdag. Beboerne har fysiske, psykiske og sociale skader, som direkte eller indirekte følge af et livslangt forbrug af alkohol.
 
Bryggergården har aktivitetsafdeling, økologisk produktionskøkken, gratis parkeringskælder og motionsrum.   
Bryggergården er en attraktiv og velfungerende arbejdsplads tæt ved Carlsberg Station.   
 
Primære arbejdsopgaver:   
  • Demensvidensperson   
  • Tovholder i netværket af demensvejledere   
  • Formidle og undervise i demens på Bryggergården   
  • Udvikle og implementere nye tiltag indenfor demens   
  • Tovholder i magtanvendelsessager   
  • Forløbskoordinator jf. forløbsprogram for demens   
  • Indgå i CURA-læringsteamet (implementering af nyt dokumentationssystem)   
  • Medvirke i udviklingen af kompetenceudviklingstilbud til Bryggergårdens medarbejdere   
  • Uddannelsesansvarlig for social- og sundhedsassistentelever   
  • Indberetning af UTH'er   
  • Sygeplejefaglig ressourceperson ved vurdering og planlægningen af komplekse plejeforløb samt ved risikovurdering af beboere med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger.
Vi forventer, at du:   
  • er uddannet sygeplejerske   
  • har diplomuddannelse indenfor demens   
  • har mindst to års praksiserfaring indenfor demensområdet
  • har undervisningserfaring   
  • har erfaring fra primærområdet   
  • har viden om pleje- og omsorgfaglige metoder   
  • har kompetencer i forhold til konsultative arbejdsmetoder og faglig vejledning af forskellige medarbejdergrupper   
  • har kompetencer til og erfaring med at arbejde udviklingsorienteret   
  • har kompetencer til at kunne arbejde med komplekse sygeplejeopgaver   
Løn- og ansættelsesvilkår:  
Stillingen er på 32 timer om ugen, fortrinsvis i dagvagt.   
Stillingen er ledig fra den 1. april 2018.   
Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer.   
 
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte forstander Bo Pedersen på 3328 3701.   
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest onsdag den 14. februar 2018
Samtaler afholdes onsdag den 21. februar 2018.   
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her