Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingssygeplejerske til Palliativ Enhed, Hospitalsenheden Vest, Herning

Brænder du for den palliative sygepleje og har du kompetencer til at initiere og udføre projekter, udvikling, undervisning og muligvis forskning, så er det måske dig, som skal være udviklingssygeplejerske i vores palliative team og nystartede sengeafsnit for lindrende behandling.
 
Vi søger en udviklingssygeplejerske 37 timer/ugentligt pr. 1/11 2020. Du skal arbejde halvtids med de udviklende opgaver og den øvrige halve tid i vores nystartede palliative sengeafsnit, som vi forventer at slå dørene op til 1/11. Det betyder, at der også vil være skiftende vagter.
Vi tænker, at du ligesom os tror på, at dette fagfelt fordrer en tæt tilknytning mellem klinisk praksis og udvikling. Og at du med denne placering vil kunne være både tovholder i forhold til at implementere en vidensbaseret praksis og ligeledes indtage en nøgleposition og bidrage til at sætte en retning for næste indsats og udviklingssområde til gavn for den palliative patient og dennes pårørende.
 
Om os:
Vi åbner pr. 1/11 2020 6 specialiserede palliative senge. Ved udflytningen til Gødstrup skal vi have plads til 9 patienter. Indtil da er vi beliggende i onkologihuset og har nu og fremadrettet et nært samarbejde med kræftafdelingens sengeafsnit.
Sammen med palliativt team udgør afdelingen, Hospitalsenheden Vests specialiserede tilbud og vi har således også et nært samarbejde med Anker Fjord Hospice. Vi arbejder også med i højere grad at tilbyde lindrende indsats til patienter med andre sygdomme end kræft, og arbejder således også tæt med de relevante afdelinger på resten af hospitalet.
 
Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og holder ugentlige tværfaglige konferencer. Afdelingen tæller følgende fagprofessionelle: Sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykolog og sekretær. Der er tæt samarbejde med hospitalspræst og farmaceut.
 
Dine arbejdsopgaver som udviklingssygeplejerske

  • Medvirke til en målrettet udvikling af den palliative pleje og behandling i sengeafsnit og team. Dette skal ske i tæt samarbejde med afdelingssygeplejerske, specialeansvarlig overlæge og uddannelsesansvarlig overlæge samt andre relevante nøglepersoner.
  • Initiere og koordinere udvilkingstiltag i klinisk praksis på baggrund af forskningsbaseret eller best practice viden
  • Sikre implementering og opfølgning af nationale, regionale og lokale palliative retningslinjer.
  • Klinisk makkerskab med sygeplejerskekollegaer.
  • Udvikle den grundlæggende palliative sygepleje og sikre, at den er vidensbaseret.
 
Vi tilbyder:
  • Ansættelse i en nystartet afdeling, hvor du kan være med til at præge indholdet i din funktion.
  • En nøglefunktion i en afdeling, hvor der er stort ledelsesmæssigt fokus på faglighed.
  • Regelmæssig supervision
  • Tværfagligt samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere.
  • Godt kollegialt og socialt netværk, hvor vi har fokus på patientperspektivet og har plads til humor.

Vi lægger vægt på, at du besidder følgende kvalifikationer og kompetencer:
  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Cand. cur, master i klinisk sygepleje eller anden relevant uddannelse på tilsvarende uddannelsesniveau.
  • Indgående kendskab til det palliative fagfelt- gerne fagområdegodkendt eller med ønske om at arbejde hen imod dette.
  • Erfaring fra klinisk udviklings- og kvalitetsarbejde
  • Erfaring med undervisning og formidling
  • Visionær og udviklingsorienteret
  • Er reflekterende, analytisk og med en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne
  • Har kommunikative evner og selvindsigt og som udgangspunkt har nemt ved at etablere et tillidsfuldt samarbejde med patienter og kollegaer. Vi lægger vægt på åben og omsorgsfuld dialog.
  • Arbejder selvstændigt og har evne til at prioritere opgaverne
  • Høj grad af fleksibilitet
  • Har humor- og bidrager til en god stemning. Ligesom du har øje for dine kollegaer.
  • It på brugerniveau
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her
 
Yderligere oplysninger:
Afdelingssygeplejerske Lisa Nørgaard Lauritsen: 20360860
 
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
 
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen sendes elektronisk senest 20/9
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39
 
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.