Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uklassificeret stilling ved psykiatrisk afdeling Aabenraa

Uklassificeret stilling ved psykiatrisk afdeling Aabenraa er ledig til besættelse 1. maj 2021 eller efter aftale

Er du speciallæge i almen medicin, neurologi eller andet og i en venteposition til køb af f.eks. praksis eller er du blot i tvivl, om du har valgt det rigtige speciale og har brug for en tænkepause eller en bedre work-life balance i en periode og vil du samtidigt udvikle dine lægefaglige evner i en afdeling, som er ambitiøs og nytænkende og hvor yngre lægers uddannelse prioriteres højt, så er en uklassificeret stilling i Psykiatrisk Afdeling Aabenraa måske noget for dig.

Du vil blive en del af en gruppe af læger, som har fokus på læring, udvikling, trivsel og samarbejde.

Som ansat i uklassificeret stilling hos os, tilbydes du kontinuerligt udvikling af dine evner inden for samtaleteknik, kommunikation, udredning, diagnostik og behandling gennem daglig gruppebaseret supervision ved overlæge i eget afsnit samt systematiseret struktureret klinisk observation og vejledersamtaler minimum hver 3. uge.

Uddannelsesansvarlig overlæge er taget ud af daglig drift mhp uddannelse og vil også tage sig af dig.

Afdelingen har et grundigt introduktionsprogram, som klæder dig på til første vagt og arbejdet i det sengeafsnit eller den lokalpsykiatri/det ambulatorium, du tilknyttes. Er du i en situation, hvor du ikke ønsker at indgå i vagter for en periode, er vi også klar til kigge på det.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har 95 sengepladser, to dobbelte sengeafsnit, et sengeafsnit i tilknytning til FAM og et ældrepsykiatrisk sengeafsnit. Herudover er der lokalpsykiatrier i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev, som varetager ambulant behandling. Der er etableret oligofreniteam, opsøgende psykoseteams og OPUS Team for patienter med ny debuteret skizofreni.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl 16 og herefter vagt udenfor tjenestested. Der er fælles forvagtsfunktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit, i aftennattevagt.

Afdelingen ligger i tilknytning til det somatiske sygehus i Aabenraa, hvortil der er et tæt samarbejde gennem en fælles patientindgang i FAM.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa er nybygget, i topmoderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.

Aabenraa Sygehus ligger ved motorvejsafkørslen og er nem og hurtig at komme til.

Der er nybyggede lægeboliger tæt ved sygehuset. Aabenraa  

Løn i henhold til aftale mellem Yngre Læger og Danske Regioner. 

Du kan orientere dig om psykiatrisk afdeling Aabenraa på hjemmesiden http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm349540

Du kan få yderligere oplysninger hos ledende overlæge Klaus Müller-Nielsen på tlf. 9944 6502 og mail Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist er 15. april, og ansættelsessamtaler forventes at afholdes 20. april.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.