Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser i klimatilpasning til uddannelsen Urban landskabsingeniør

Skovskolens Urban landskabsingeniøruddannelse har brug for en ny kollega til at varetage undervisning, rådgivning og formidling af viden inden for klimatilpasningsområdet.
Stillingen ønskes besat 1. januar 2021 eller snarest muligt herefter.

Vi forventer at du har et solidt fagligt netværk, og at du ud over en relevant faglig uddannelse også har viden og erfaring fra praksis. Endvidere skal du være en dygtig formidler hvor det didaktiske og pædagogiske vægter højt. Du skal selvstændigt kunne tilrettelægge undervisningen, herunder ekskursioner og øvelser i felten.

Arbejdsstedet
Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning(IGN) på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet - KU-SCIENCE. Skovskolen har godt 80 ansatte, som arbejder med uddannelser og kurser indenfor for skov, park, landskab, friluftsliv og formidling. Derudover løser Skovskolen udviklingsopgaver og udbyder efteruddannelseskurser på alle niveauer inden for fagområderne samt udbyder kurser og rådgivning som indtægtsdækket virksomhed.

IGN har en stærk tradition for tværfagligt samarbejde både internt og eksternt og er med til at løse de store udfordringer med klimaforandringer og øget pres på naturressourcerne. IGN forsker og underviser bl.a. i jordens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske, kemiske og biologiske miljøer og deres samspil med samfund og mennesker.

Vi kan tilbyde et uhøjtideligt, fleksibelt arbejdsmiljø med en gruppe af dedikerede og engagerede undervisere og studerende. Ud over et godt arbejdsmiljø, så er Skovskolen med sin placering i kanten af Grib Skov med udsigt over Esrum Sø en af Danmarks smukkeste arbejdspladser.

Stillingsindhold:

  • Kursusledelse for kurset ”Klimatilpasning, teknik og projektering”
  • Undervisning i forbindelse med kurset ”Klimatilpasning og grøn teknologi” og ”Grønne tage”
  • Afholdelse af temadage, konferencer og kurser for erhvervet inden for klimatilpasning, drift af LAR, hydrologi o.l.
  • Udviklingsprojekter i samarbejde med erhvervet og studerende
Kvalifikationskrav:

  • Relevant videregående uddannelse som eksempelvis skov- og landskabsingeniør, landskabsarkitekt eller urban landskabsingeniør.
  • Solid faglig anlægsteknisk viden med særlig fokus på terræn, kotering og projektering
  • Solid faglig viden om klimatilpasning med fokus på hydrologi, håndtering af vand over og under jorden, planter, analyser, samt design af regnvandssystemer og grønne teknologier.
  • Rutineret bruger af CAD og GIS programmer
  • Relevant erhvervserfaring.
  • Dygtig formidler, der brænder for at undervise – og gerne erfaring med undervisning
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske på grundlag af l overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Er du f.eks. skov- og landskabsingeniør vil stillingen være omfattet af Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Centralorganisation (CO II/LC/OC-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.,

Lønnen efter principperne om ny løn, hvor der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Københavns Universitet med Skovskolen, Nødebovej 77A, Nødebo, 3480 Fredensborg, som tjenestested. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Du indgår i Skovskolens samlede gruppe af undervisere med reference til studielederen for Urban landskabsingeniøruddannelsen. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og vi prioriterer faglig og pædagogisk kompetenceudvikling højt.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om job, ansættelsesforhold og arbejdssted fås ved henvendelse til Skovskolens forstander Thomas Færgeman på tlf. 31 65 31 00 eller studieleder Henriette Bonde på tlf. 24 20 08 66.

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag ved at klikke ’søg stillingen’.

Ansøgningen skal være bilagt:

  • CV
  • Dokumentation for relevant uddannelse:
    • Erfaring med vejledning af professionsbachelorstuderende
    • Undervisningserfaring
    • Formet pædagogisk uddannelse
  • Dokumentation for maksimalt 5 relevante forskningsmæssige eller undervisningsmæssige arbejder, som du ønsker inddraget i bedømmelsen
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 29. november 2020, kl.23.59.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. december 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.