Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser og daglig leder til Team Løft, AMU-Vest

AMU-Vest søger en faglig profil, der brænder for formidling, som kan drive og udvikle nogle af vores kerneområder - både som underviser og som daglig leder af Team Løft.

Stillingen indebærer cirka 50% undervisning f.eks. inden for kran, teleskoplæsser og truck samt lagerkurser, havne- og terminaluddannelsen. Der er en bred kontaktflade til elever, kursister og samarbejdspartnere. 

Opgaver i pipeline er f.eks. at udvikle vore uddannelser til havnens virksomheder, skabe en endnu bedre driftsøkonomi i vore aktiviteter samt give de traditionelle kurser et ”bæredygtigheds-tjek”. Du bidrager til planlægning, aftaler med leverandører af materiel, koordinering med salgsteam m.v.

I rollen som underviser bringer du naturligt din faglige viden og erfaring i spil - og afprøver nye veje. Du trives blandt mange og meget forskellige kundetyper og kursister.

 

Vi forventer, at du har følgende faglige profil

  • Har relevant faglig baggrund, f.eks. en erhvervsuddannelse inden for transport, havn eller lignende kombineret med krancertifikat, truckcertifikat eller andre certifikater
  • Har undervisningserfaring og gerne kendskab til erhvervsuddannelser eller efteruddannelse
  • Har et indblik i havnens arbejdsområder, gerne kombineret med erfaring fra energisektoren
  • Er en dygtig kommunikator, som evner at sætte en positiv dagsorden

 

Vi vil desuden foretrække at du

  • Har erfaring med projektarbejde, f.eks. med tilknytning til digitalisering

 

Du er parat til at tage tovenden i et team med erfarne folk, som kan deres kram. Som person har du en naturlig autoritet. I ledelsesrollen er det vigtigt, at du er vedholdende og tidligere er lykkedes i rollen som forandringsagent i et team. Du ved, hvordan man får god kundeservice og gode resultater til at gå hånd i hånd – både fagligt og økonomisk.

Som faglig leder bliver du desuden en del af et mellemlederteam med stor faglig spændvidde.

For den rette kandidat er der gode udviklingsmuligheder og mulighed for at sætte sit præg på et brancheområde med stor strategisk betydning for AMU-Vest.

Ansættelsesvilkår er i henhold til Organisationsaftale for Afdelingsledere og Konsulenter ved AMU-centre. Vi tilbyder endvidere fleksibel arbejdstid og muligheder for efteruddannelse. Du er velkommen til at kontakte Vicedirektør Eva Lundgren på tlf.79140309 for yderligere oplysninger.

Ansøgning sendes venligst til AMU-Vest, inst@amu-vest.dk, mærket: ”Ansøgning, Løft”. Tiltrædelse vil ske efter aftale, gerne hurtigst muligt. Ansøgere vurderes løbende.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.