Underviser og instruktør til it-supporter- og datateknikeruddannelserne

Underviser og instruktør til it-supporter- og datateknikeruddannelserne

It & Data på Syddansk Erhvervsskole i Odense søger inspirerende og fagligt kompetent it-medarbejder til at undervise nye it-supportere og datateknikere.

Du skal være nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du har lyst til at dele din faglige viden, erfaring og entusiasme med den nye generation af it-medarbejdere. Du skal blive motiveret af at arbejde med unge elever og være med til at udvikle dem og se dem vokse med opgaven. 

It & Data er en afdeling i vækst, hvor vi arbejder i teams om forløbene. Dine kolleger vil tage godt imod dig og hjælpe dig til rette i en spændende hverdag som underviser.

I perioder, hvor vi har mange skolepraktikelever, der i gang med at finde lærepladser i virksomheder, får du mulighed for at arbejde med SKP-elever i projekter, der fører til, at eleverne når uddannelsesmålene i den praktiske del af deres uddannelse. Her har du en central rolle med instruktion og faglig vejledning, så eleverne bliver lige så dygtige og udfordrede som elever, der allerede har uddannelsesaftale i virksomhed.

 

Ansøgerprofil

Du skal have en faglig uddannelse inden for området og det er et must, at du har relevant erhvervserfaring inden for programmering. Desuden har du relevant, videregående uddannelse f.eks. datamatiker.

Primært har du erfaring med programmering i et eller flere programmeringssprog: C, C++, C# og erfaring med programmering af embeddede controller systemer og AI.

Sekundære kompetencer, som vil være et plus for den rette kandidat, er programmeringssprog som Python og Java samt erfaring med databaser og operativsystemet Linux.

Desuden vil erfaring med projektledelse være en fordel.

Undervisningserfaring er en fordel men ikke et krav. For den rette ansøger, der mangler visse formelle forudsætninger, udarbejder vi sammen en plan om videreuddannelse efter ansættelsen.  

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Løn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Odense, som sammen med hele skolen bliver røgfri arbejdsplads fra den 1. august 2020.

 

Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/ så vi har den senest torsdag den 16. juli 2020. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 31. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

 

Lyst til at vide mere?

Du kan læse mere om uddannelserne og Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Signe Hadberg Øhlenschlæger på telefon 2479 1249 for en snak om stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.