Underviser og sags-supervisor, IPS metoden

Om IPSCenter Danmark

Vi er et konsulenthus -og videnscenter, der hjælper de danske Regioner, Kommuner og Jobcentre med at skabe jobs eller uddannelse til mennesker med psykisk diagnose eller som er psykiske sårbare. Vi er specialist i den evidensbaserede IPS-metode, Individual Placement and Support - på dansk Individuelt Planlagt job med Støtte. Vi er markedsleder inden for vores felt med en ambition om at udbrede IPS metoden i Danmark via kandidatforløb, uddannelsesprogrammer og fagligt samarbejde.

Som medarbejder bliver du en del af en specialistenhed, hvor teamet består af IPS konsulenter og ledere der er tværfagligt sammensat, og som har det tilfælles at de brænder for at bringe kandidater fra vores målgruppe i beskæftigelse eller uddannelse. Vi er en organisation, hvor værdier som tillid, medinddragelse og høj grad af selvstændighed er centrale omdrejningspunkter, både i samarbejdet med hinanden, med vores kandidater og samarbejdspartnere.

Om Jobbet og dig

Vi har travlt med vores undervisnings- og uddannelsesprojekter og i forbindelse med introduktion af nyt uddannelsesprogram forventer vi at få endnu mere at lave.

Derfor søger vi en erfaren underviser med kendskab til IPS metoden, som også kan påtage sig rollen som sagssupervisor.

Som underviser er du i stand til at formidle og facilitere vores uddannelsesprogram, der baserer sig på IPS metodens faglighed og evidens. Dine undervisningskompetencer rækker ud over selve den metodiske tilgang og du er i stand til at se dine kursister i en større sammenhæng i forhold til den eller de organisatoriske rammer de indgår i, som ansatte i kommunale jobcentre, socialcentre eller i psykiatrien.

Du er en levende formidler af dit stof og kan oversætte en evidensbaseret metode til en praksisnær tilgang, der gør det lettere tilgængelig for dine kursister at omsætte læringsprogrammet i deres daglige arbejde med kandidater.

Du er i stand til at facilitere længere undervisningsforløb, hvor du løbende støtter og udvikler dine kursister eller teams med henblik på fuld implementering af IPS programmet og med sigte på, at de bliver selvkørende og højt performende IPS konsulenter.

Du tilfører merværdi til dine kursister eller teams fra din bredspektrede værktøjskasse og nogle af dine kompetencer kan f.eks. ligge inden for områder som reframing, motivation, forandringer, den motiverende samtale eller lign.

Du er i stand til at sagssupervisere komplekse borgersager der ofte perspektiveres ved brug af refleksivt team.

Dine kompetencer er f.eks.

  • En levende, engageret formidler der kan få kursister til at udvikle sig til dygtige IPS praktikere
  • Kendskab til organisationer, roller, rammer og lovgivning (LAB)
  • Empatisk og i stand til at skabe relationer - også tværfagligt
  • Typisk selvstarter der kan arbejde på egen hånd
  • Erfaring fra Jobcenter eller anden aktør -gerne begge dele.
  • En uddannelse på kandidatniveau evt. suppleret med voksen underviser.
  • Kendskab til IPS metoden, herunder implementering og Fidelity vil være en stor fordel.

Vores opgaver ligger rundt i Danmark, så det er en forudsætning at du er mobil og fleksibel i forhold til geografisk rækkevidde samt har egen bil til rådighed. Du arbejder med udgangspunkt fra egen bopæl.

Du kan søge stilligen som fuldtid, deltid, eller som en kombineret stilling, hvor du også arbejder med egne borgere. Der er ingen bestemte krav til bopæl.

Løn, der bl.a. inkluderer sundhedsforsikring, forhandles individuelt, kørsel efter statens takster eller anden transportgodtgørelse. Forventet ansættelsestidspunkt er august/september 2020.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Direktør Lars Olaf Nielsen på mail lars@ipscenterdanmark.dk eller tlf. 51 90 56 06. Du kan også læse mere her: http://ipscenterdanmark.dk/

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til info@ipscenterdanmark.dk. Bemærk: Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.