Underviser og studievejleder 90% stilling

Fra den 1. august eller snarest derefter mangler vi en underviser til psykologi og beslægtede fag til en adjunkt/lektorstilling på ernæring og sundhedsuddannelsen på campus i Haderslev.

Udover undervisning på uddannelsen kommer du til at bruge omkring en fjerdedel af arbejdstiden på den fælles studievejledning på Campus Haderslev med opgaver i forhold til indslusning og gennemførelse med blandt andet individuelle og studiestøttende samtaler.

Ernæring og sundhedsuddannelsen har syv faste undervisere, som arbejder tæt sammen om udvikling af uddannelsen, så de ca. 40 studerende, der optages årligt, udfordres og udvikles.

Arbejdet foregår i et uhøjtideligt miljø, hvor vi understøtter hinanden og tager ansvar. Vi lægger særlig vægt på, at du er udviklingsorienteret, så du kan være med til at udvikle uddannelsen i det kollegiale fællesskab

Uddannelsen indeholder to studieretninger: Sundhedsfremme og Diætetik samt Fødevarer og Ledelse. Psykologi indgår på begge studieretninger


Vi søger en kollega som

  • har erfaring i undervisning af voksne
  • er udviklingsorienteret og kan være med til at udvikle uddannelsen
  • kan arbejde i teams og selvstændigt
  • har erfaring i og interesse for vejledning af studerende f.eks. i forhold til eksamensangst
  • har erfaring i samarbejde med aktører inden for sundhedssektoren og/eller formidlingsområdet
  • gerne med en Psyk/Cand.pæd.psyk. baggrund.


Arbejdsopgaverne
  • planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og prøver på uddannelsen, vejlede studerende og afholde prøver
  • udarbejde undervisnings- og semesterplaner selvstændigt og i teams
  • deltage i såvel faglig/indholdsmæssig som pædagogisk udvikling af uddannelsen både i forhold til monofaglige som tværprofessionelle forløb
  • varetage undervisning på videreuddannelsen og aktiviteter inden for forskning og udvikling
  • indgå i samarbejde med øvrige studievejledere i forhold til studievejledningens opgaver


Vi tilbyder
  • et udfordrende og spændende fagligt miljø
  • fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og metodefrihed i opgaveløsningen
  • et tværfagligt underviserkollegium

Ansættelse
Der er tale om en stilling på 90% svarende til gennemsnitligt 33,3 timer pr uge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt stillingsstruktur ved professionshøjskolerne.

Ved ansættelse som adjunkt vil der som led i en lektorkvalificering, skulle afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling.

Få mere at vide
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos studieleder Pia Øxenberg Hansen: poha@ucsyd.dk eller mobiltelefon 7266 5125.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med dokumentation via nedenstående link senest den 7. maj 2018. Vi forventer at afholde samtaler torsdag i uge 21.


Om os
UC SYD uddanner lige nu ca. 6.300 studerende til professionsbachelorer. De uddanner sig for eksempel til lærere, pædagoger, sygeplejersker eller lyddesignere. Mange af dem vender tilbage for at videreuddanne sig hos os senere i livet. Samtidig forsker vi i professionernes felter og driver udviklingsprojekter i blandt andet børnehaver, skoler og på sygehuse. Sammenhængen mellem uddannelse, forskning og udvikling er et vigtigt pejlemærke for os.
Vi er 700 ansatte på fem campusser i Syd- og Sønderjylland. Vi er glade for vores regionale forankring og har et tæt samarbejde med offentlige og private organisationer.





Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her