Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser og vejleder til Dalgas Skolen

Dalgas Skolen søger én undervisere til vores studieforberedende forløb ”Atlas & Aveny, vejen til uddannelse” Samt Én vejleder og koordinator til vores Studiekammer.

 

Stillingen som underviser på Atlas & Aveny forløbet er 9. lektioner pr. uge. plus forberedelsestid, svarende til aflønning for 14.4 timer pr. uge. Se vilkår på Dansk Oplysningsforbunds hjemmeside
https://www.danskoplysning.dk/medlemsservice/aftenskolehaandbogen/loen-og-ansaettelsesvilkaar/undervisningslektion/

Stillingen som vejleder i Studiekammeret er Ca. 7. timer pr. uge. Timerne aflønnes som timeløn, aktuelt til 179.12 kr. pr. time.

Optimalt er det samme person som varetager begge funktioner. Begge funktioner er med start den 3. august 2020 eller snarest herefter. 

Dalgas Skolen er en skole for psykisk sårbare voksne der tilbyder undervisning under folkeoplysningsloven til målgruppen i små hold af 7. elever på hvert hold.

Dalgas Skolen værner om et rummeligt og trygt miljø, med højskole lignende traditioner som omdrejningspunkt.

Se Dalgas Skolens hjemmeside for mere info.  http://www.dalgasskolen-aarhus.dk/

 

Atlas & Aveny, Vejen til uddannelse.

Atlas & Aveny er et undervisning / vejledningsforløb på Dalgas Skolen for unge, som grundet psykisk sårbarhed er frafaldet en ungdomsuddannelse eller ikke har fået startet på en. Forløbet handler om at genskabe glæden og motivationen til igen kontinuerligt at møde frem til undervisning i sammenhæng med andre unge. Sideløbende med undervisningen vejledes den unge i retning af det næste uddannelsesskridt og der udarbejdes en konkret uddannelsesplan og en smidig brobygning til det næste uddannelsesskridt for hver enkel elev.

Der undervises i projektforløb, og indholdet af de enkelte projekter kan strække sig fra udarbejdelse af et magasin, en hjemmeside eller lignende til en grundig gennemgang af Danmarkshistorien. Det handler som sådan ikke om at der undervises i et bestemt indhold, men snare om at der skabes et fælles tredje at kunne træne i at mødes om, hen mod det næste uddannelsesskridt.

Holdet består af ca. 8-10 unge og 2 underviser som altid er tilstede på samme tid. Du komme således til at indgå i et tæt makkerskab med din underviser kollega omkring opgaven.

Der er tale om 9. undervisningslektioner pr. uge fordelt som nedenstående.

Tirsdag kl. 9.00 – 11.45 (3 lektioner)

Torsdag kl. 9.00 – 11.45 (3 lektioner)

Fredag kl. 9.00 – 11.45 (3 lektioner) 

 

Studiekammeret.

Studiekammeret er et tilbud til unge der læser på universitetet i Aarhus og har brug for en fast læseplads i et skånsomt miljø og fællesskab med andre unge med psykisksårbarhed. I studiekammeret er målet at den unge får et fællesskab, vejledning og ro til at kunne få struktur på opgaverne og på den måde trives i sit studieforløb. Vejlederens opgave er at skabe et miljø i studiekammeret som er rart at være i, at tilbyde vejledning til de unge i forløbet. Vejledningen handler om struktur, afgrænsning, opgaveteknisk vejledning, samtaler omkring hvordan private og studiemæssige ting balanceres o.l. Det vil være en fordel at du selv har en Kandidat eller lignende uddannelsesniveau.

Opgaven i studiekammeret koordineres med skolelederen, og der vil være faste tider for tilstedeværelsen i studiekammeret som løbende kan varierer efter de unges behov. Det ugentlige timetal i studiekammeret kan varierer hvis der er perioder med få unge der er tilknyttet studiekammeret.

Ved siden af vejledningsopgaven, vil der i perioder med mindre vejledning være opgaver som skal løses for skolen med afsæt i at vejlederen sidder i studiekammeret. Det kan være fondsansøgninger, eller andre opgaver afhængig af ansøgers kvalifikationer.

 

Ved begge funktioner er der tale om faste fortløbende funktioner, dog med halvårlige kontrakter.

 

Undervisningen på Dalgas Skolen er aflønnet efter undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning efter folkeoplysningsloven.

 

Hvis du er interesseret er du velkommen til at kontakte skoleleder Jan Christensen ved at skrive en mail på jan@dalgasskolen-aarhus.dk - Pga. den store interesse vil spøgsmål som udgangspunkt kun bliver besvaret på mail, hvor du også har mulighed for at afterlade dit telefonnummer hvis dit spørgsmål kræver et mere uddybende svar.

Der vil blive afholdt løbende samtaler med kvalificerede ansøgere, da stillingen ønsker besat hurtigst muligt.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.