Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser, professionshøjskole

Jurist til undervisning - Socialrådgiveruddannelsen

Til undervisning inden for det juridiske fagområde på Socialrådgiveruddannelsen søger University College Lillebælt 2 lektorer/adjunkter i faste 37 timers stillinger.

De primære opgaver vil være undervisning, vejledning og udvikling af Socialrådgiveruddannelsen. Ud over undervisningen på grunduddannelsen omfatter stillingen opgaver tilknyttet videreuddannelsen, ligesom der vil være mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Undervisningen gennemføres som forelæsninger for storhold, holdundervisning og vejledning af hold og studiegrupper fysisk og virtuelt.

Undervisning på uddannelsen tilrettelægges i tværfaglige modulteams. Den juridiske undervisning skal derfor ses i samspil med de øvrige faggruppers repræsentation på modulet, således at modulteamets undervisning som helhed opfylder studieordningens læringsmål for de enkelte moduler på uddannelsen. Socialrådgiveruddannelsen består af faggrupperne Socialt arbejde, Psykologi, Samfundsfag og Jura.

Uddannelsens adjunkter/lektorer indgår i tæt samarbejde med uddannelsernes øvrige medarbejdere om den fortsatte udvikling og kvalitetssikring. Samarbejdet med de studerende og praksis vægtes meget højt, og du skal have lyst til og mod på at indgå i dette arbejde.  

Den juridiske faggruppe består af seks fuldtidsansatte jurister, der samlet dækker hele det juridiske fagområde. Der er et tæt samarbejde i gruppen og stor fleksibilitet i forhold til fordeling af undervisningsområder og opgaver. De enkelte faggruppemedlemmer har også særlige interesseområder, som de har mulighed for at dyrke ved deltagelse i forsknings- eller videreuddannelsesaktiviteter. Ved ansættelsen tilbydes du en mentorordning.

Faglige kompetencer

Du er cand.jur. og har en bred viden om og interesse for det juridiske område herunder særligt Forvaltningsret og Socialrettens kerneområder; Børn og Unge, Beskæftigelse og Udsatte området. Herudover ser vi gerne, at du har undervisningserfaring og erfaring med net-baseret undervisning.

Du skal have lyst til og mod på at indgå i tværfagligt samspil med de øvrige faggrupper på uddannelsen. Det er nødvendigt, at du er god til at strukturere og planlægge din tid, da arbejdsmængden er fordelt ujævn over året.

Om os

Socialrådgiveruddannelsen udbydes i Odense og Vejle og som net-baseret uddannelse.

Socialrådgiveruddannelsen er organisatorisk placeret sammen med Administrationsbacheloruddannelsen i Området for Pædagogiske og Samfundsfaglige Uddannelser. Der er 35 undervisere på uddannelsen.

Ansættelsen

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2018. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb. Hvis du er lektorbedømt i henhold til Professionshøjskolernes stillingsstruktur, sker ansættelsen som lektor.

Stillingerne er omfattet af principperne om Ny Løn. 

Ansættelsesstedet vil være uddannelsen i Odense, men der må lejlighedsvis påregnes undervisning i Vejle.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag uploades via www.ucl.dk/job senest søndag d. 18. februar 2018.

Yderligere information: www.ucl.dk . Ansøgere er herudover velkomne til at kontakte Karin Margrethe Jensen, kmje@ucl.dk, tlf.24825142, eller Berit Palle Petersen, bepp@ucl.dk tlf. 24825202 vedr. faglige spørgsmål. Uddannelseschef Lenna Vogn Petersen, lvpe@ucl.dk, tlf.21787748 kan kontaktes vedr. ansættelsesmæssige spørgsmål:


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her