Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser (studerende/timelærer) til VVS-installatøruddannelsen

Er du studerende til Maskinmester eller VVS-ingeniør og kunne du tænke dig at undervise fremtidens VVS installatører?

Studiejob til maskinmester-studerende eller VVS-ingeniør-studerende.

Vi er et engageret underviserteam, der søger en ny kollega, som vil være med til at uddanne fremtidens VVS installatører. Vi har både fuldtids- og deltidsuddannelser.

Som deltidsunderviser på Erhvervsakademi Sjælland får du det perfekte studiejob med stor faglig relevans og en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver i et team på 4 undervisere. Du vil i samarbejde med kollegaer skulle gennemføre og tilrettelægge undervisningen.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. april 2018.

Om dig

Du er studerende til Maskinmester/VVS-ingeniør og kunne tænke dig at undervise fremtidens VVS installatører i Slagelse. Du har en solid teoretisk viden og meget gerne erfaring med VVS-området. Det er vigtigt, at du har lyst til at videregive din viden og engagere dig i de studerendes faglige udvikling og trivsel.  Du skal have gode formidlingsevner. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelsesbaggrund og gerne relevant erhvervserfaring.
  • har lyst til at undervise
  • både er god til at arbejde selvstændigt og i teams
  • trives i en omskiftelig hverdag, hvor de studerendes læring er i centrum
  • gerne vil udvikle din undervisning og dig selv som underviser
Praktiske oplysninger

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Personalestyrelsens ¨Cirkulære om timelønnet undervisning¨ (perst. 004-01af den 17. januar 2017).

Det primære arbejdssted er Erhvervsakademi Sjælland, Bredahlsgade 1 i Slagelse, men der kan forekomme undervisning på andre adresser.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via easj.dk/job-i-easj.

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag 28. februar 2018, kl. 12.00. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studiekoordinator Ole Buch Hansen på telefon 5076 1019 eller pr. mail til olha@easj.dk.

Om EASJ

EASJ uddanner til job i erhvervslivet, og vi deler og skaber resultater af høj kvalitet på vegne af hele organisationen ved at sammensætte hold på baggrund af kompetence og engagement. Det er vigtigt for os at gøre en forskel til gavn for såvel den studerende som for samfundet. Vi er i 5 byer i Region Sjælland og vi arbejder aktivt for at sikre et godt og varieret uddannelsesudbud.

EASJ vil gerne afspejle både det lokale og det globale samfund. Vi ser mangfoldighed som en ressource og er altid nysgerrige efter at få nye kompetencer og fagligheder ind i vores organisation. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge ledige stillinger hos os.

Læs mere på www.easj.dk og se vores video på https://www.youtube.com/watch?v=A80uBsWHnMs


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her