Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til ANT-kurser i Region Hovedstaden

Ønsker du at undervise på et spændende alsidigt område, og udfordre dine undervisningskompetencer?



Så kan Alkohol-, Narko- og Trafikkurser (ANT-kurser) i Region Hovedstaden være dit nye bijob. Vi søger en timelønnet underviser til kurserne.


Vi er en del af Center for Forsorg og Behandling i Region Hovedstaden, og vores undervisere på ANT-kurserne er timelønnede undervisere, der underviser ved siden af anden beskæftigelse.



For tiden har vi følgende undervisningssteder i Københavnsområdet, herunder Nordsjælland:

Østerbro, Frederiksberg, Indre by København ,Lyngby, Herlev, Brøndby Strand og Hillerød.



Stillingen indebærer at du underviser på 3-5 kurser pr. halvår. Et kursus består af 4 lektioner af 3 timers varighed. Der er en uge mellem lektionerne. Kurserne afholdes primært udenfor normal arbejdstid.



Vi søger:

Som underviser skal du have uddannelse i og/eller erfaring med voksenundervisning, samt en social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Du skal desuden have kendskab til, hvordan rusmidler påvirker såvel fysisk, som socialt og psykisk.



Som underviser får du en unik mulighed for at formidle til en blandet målgruppe som repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning.



ANT-kursernes indhold og metode er beskrevet i Rigspolitiets undervisningsplan for ANT-kurser, og undervisningsmaterialet er udarbejdet af de fem danske regioner.



Kursisterne:
Kursisterne er borgere, der ønsker at generhverve kørekort efter en dom for kørsel med alkohol, narkotika eller medicin.

Kursisterne udgør et bredt udsnit af den danske befolkning, aldersmæssigt og socialt.





Løn:

Timelønnen følger Statens takster for undervisning.

Der aflønnes for 4 timer pr. lektion.



Der vil være introduktion til opgaven samt oplæring fra en kollega. Der holdes løbende fælles temadage for alle undervisere.



Undervisningsplan for ANT-kurser kan findes her:



https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167932



Endvidere kan du læse nærmere om ANT-kurserne på www.antk.dk



Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:



ANT-kursusleder, Karina Beck, på tlf. 51 63 36 96





Ansøgningsfristen er den 19. januar 2021



Samtaler forventes afholdt online i uge 4, 2021





Bemærk, at ansøgninger kun modtages via nedenstående link.



Vi gør opmærksom på, at ANT-kurser er en røgfri arbejdsplads.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.