Kan du arabisk på modersmålsniveau?
Ulkebøl skole søger en engageret medarbejder til at varetage undervisningen i arabisk pr. 1. september eller snarest muligt derefter.
Der vil være tale om undervisning svarende til 2 timer pr. uge for elever på 0. – 3. årgang. Undervisningen kommer til at foregå efter elevernes almindelige undervisning, hvilket vil sige om tirsdagen fra kl. 13.00-15.00
Vi søger en person, der kan arabisk på modersmålsniveau og som har interesser og kompetencer til at undervise hold med elever på differentieret niveau og med stor aldersspredning.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 14. august 2019
Ansættelsessamtaler afvikles i uge 34.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.
Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Elin Lei Bergmann tlf. 2790 7162 eller souschef Marianne Heise Østergaard tlf. 2637 0622. I øvrigt henvises til skolens hjemmeside.