Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til byggeri, energi og konstruktion

Underviser til byggeri, energi og konstruktion

Syddansk Erhvervsskole søger underviser på erhvervsuddannelserne inden for byggeri, energi og konstruktion i Campus Odense C. 

Du kommer primært til at undervise på grundforløb på erhvervsuddannelserne og desuden kan der være brobygningsforløb for elever fra grundskolen, der i korte forløb skal introduceres til fagområdet.

Vi arbejder i kreative lærerteam på et højt fagligt niveau i en hverdag med udfordringer og rige muligheder for at præge udviklingen af uddannelserne både fagligt og pædagogisk. På det pædagogiske område skal du have et særligt fokus på, at eleverne kommer godt videre i sin uddannelse.

 

Ansøgerprofil

Jobbet kræver, at du arbejder selvstændigt, er åben og udadvendt og kan identificere dig med lærerprofessionen. Du har en engageret, uhøjtidelig og seriøs indstilling til samarbejdet med kolleger i lærerteam.

Vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse på dagligdagen alvorligt og du har lyst til at udfordre og blive udfordret – både personligt og fagligt.

Du skal have mindst 5 års relevant erhvervserfaring og faglig uddannelse f.eks. inden for træfagenes byggeuddannelser suppleret med relevant uddannelse på videregående niveau f.eks. byggetekniker. Det er vigtigt, du har særlig interesse for den pædagogiske dimension og selvfølgelig er det en fordel, hvis du har undervisningserfaring for eksempel fra erhvervsskole, men det er ingen betingelse. Vi forventer, at du er fortrolig med it generelt.

Hvis du ikke allerede har de formelle forudsætninger, samarbejder vi med dig om en plan, der gør det muligt, at du videreuddanner dig efter ansættelsen.

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Begyndelsesløn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

 

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er på Syddansk Erhvervsskole i Odense, som sammen med hele skolen bliver røgfri arbejdsplads fra den 1. august 2020. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/ så vi har den senest mandag den 6. juli 2020. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 31. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at medvirke i test.

 

Lyst til at vide mere?

Du kan finde yderligere informationer om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at kontakte områdeleder Nicolaj Duus Baadsgaard på nbp@sde.dk for en dialog om stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.