Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til elektrikeruddannelsen - maskin- og robotautomation

Underviser til elektrikeruddannelsen – maskin- og robotautomation

Er du efter flere år som faglært elektriker med interesse for fagets nyeste udvikling nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du kan tænke dig at dele din faglige viden og entusiasme med den næste generation af dygtige elektrikere? Og kan du motivere de unge, eller har du en idé om, at du vil være rigtig god til det?

Så læs videre om din mulighed for at blive underviser på elektrikeruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Du kan byde ind på vores rejse, hvor vi er på vej til at blive det fynske fyrtårn, når det gælder uddannelse af lærlinge og samarbejde med virksomheder i branchen om efteruddannelse og udviklingsprojekter.

Vi har travlt med undervisningsforløb og udviklingsprojekter. Derfor har vi brug for ny, kompetent kollega, der har potentialet til at blive en rigtig dygtig underviser og vil trives i sin nye profession i klasserummet, i relationen til eleverne og sammen med kolleger, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring.

Fremtiden er her nu med programmering af PLC, operatørpaneler, grafiske brugerflader og robotteknologi. Det er temaer, som du ser dig selv i og vi er særligt på udkig efter faglige kompetencer inden for maskin- og robotautomation. Hvis du kan byde ind med el-faglige kompetencer inden for et eller flere af følgende områder, så venter vi spændt på at høre fra dig:

  • PLC/OPC, SCADA/dataopsamling
  • IoT teknologi, industrielle bussystemer og netværk
  • systemintegration
  • kommunikationssystemer til automatiske anlæg
  • kommunikation mellem procesanlæg og robot
  • energioptimering af automatiske anlæg på maskiner.

 

Formelt skal du have en faglig uddannelse som elektriker og derefter minimum 5 års erhvervserfaring. Desuden skal du have suppleret med fag fra videregående uddannelse f.eks. el-installatør.

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn, pension og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen. Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Skolen er røgfri arbejdsplads.

Alle med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/ så vi har den senest søndag den 25. april 2021. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 17 og 18. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at besvare en DiSC-profil.

 

Lyst til at vide mere?

Du kan finde yderligere informationer om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Michal Riber på telefon 2163 9057 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.