Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til grundfag i dansk og engelsk

Er du uddannet folkeskolelærer og brænder du for at undervise unge? – så er det dig, der skal være med til at uddanne vores elever på grund- og hovedforløb primært på uddannelsen til bygningsmaler.

TEC – Technical Education Copenhagen søger grundfagslærer i dansk og engelsk, primært til undervining på uddannelsen til bygningsmaler og grundforløb 1.

Opgaver
Du vil komme til at undervise i dansk og engelsk på både grundforløb og hovedforløb, primært på uddannelsen til bygningmaler og grundforløb 1. Du skal indtænke din undervisning i faglige uddannelsesforløb og projekter, da det er fagfagligheden, der skal være bærende i undervisningen.

Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.

Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.

Profil

Vi forventer, at du:

  • er uddannet folkeskolelærer med linjefag i dansk og engelsk eller tilsvarende uddannelse (Evt. et linjefag og et fag på A-niveau).
  • er relationsstærk og fagligt dygtig
  • kan motivere til at eleven fastholdes i uddannelse
  • er støttende, anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling
  • er empatisk og rummer forskellighed
  • er god til at formidle fagligt svært stof på en levende måde
  • er fortrolig med brugen af it og online-medier
  • er teamplayer
Du skal have minimum 2 års relevant dokumenteret erhvervserfaring.

Hvad brænder vi for?

Vi brænder for, at vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden. Ansættelse er betinget af, at du består denne pædagogiske diplomuddannelse.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærer på tjenestemandslignende vilkår, med 2 års prøvetid.

Stillingen er på fuldtid.

Dit primære tjenestested vil være på skolen i Gladsaxe.

Ansættelse pr. 1. august.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos uddannelsleder René Dyrby Carlson, tlf. 25453283 eller e-mail: rdc@tec.dk.

Ansøgning

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 2. juli 2020

Samtaler afholdes løbende.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.