Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til grundfag i dansk og engelsk

Er du uddannet folkeskolelærer, og brænder du for at undervise unge? Så er det dig, der skal være med til at uddanne vores elever på Køletekniker-, Maler- og VVS-energiuddannelsen.

TEC – Technical Education Copenhagen søger en grundfagslærer til undervisning i dansk og engelsk til undervining på Grundforløb 2. Du vil komme til at samarbejde tæt med en kollega med folkeskolebaggrund samt andre undervisere.

Opgaver

Du kommer til at undervise vores elever på Grundforløb 2. Eleverne på uddannelserne er meget forskellige – nogle er helt unge, og andre har været 15 år på arbejdsmarkedet, inden de startede deres uddannelse. Fælles for eleverne er, at de har en dyb faglig interesse for deres fag.

Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.

Du skal indtænke din undervisning i faglige uddannelsesforløb og projekter, da det er fagfagligheden, der skal være bærende i undervisningen.

Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Udgangspunktet for samarbejdet er en fælles rød tråd i den pædagogiske og didaktiske udførelse af undervisningen samt fokus på elevernes læring gennem feedback, helhedsorienteret og differentieret undervisning.

Profil

Vi forventer, at du:

  • er uddannet folkeskolelærer
  • kan undervise i engelsk, dansk og eventuelt matematik
  • har faglig, pædagogisk og didaktisk overskud
  • er god til at formidle fagligt svært stof på en levende måde
  • er støttende, anerkendende og har en naturlig interesse i elevernes udvikling
  • er god til at skabe professionel og faglig relation i klasser
  • er empatisk og rummer forskellighed
  • er fortrolig med brugen af it og online-medier
  • er en god rollemodel for elever og kursister
Du skal have minimum 2 års relevant dokumenteret erhvervserfaring.

Hvad brænder vi for?

Vi brænder for, at vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid. Vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærer på tjenestemandslignende vilkår, med 2 års prøvetid.

Stillingen er på fuldtid.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skolen i Gladsaxe.

Ansættelse hurtigst muligt.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

TEC ønsker en sund arbejdsplads. Derfor indfører vi røgfri arbejdstid fra 31. juli 2021.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos uddannelsesleder Jan C. I. Pedersen på jcip@tec.dk eller 25453670

Ansøgning

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 25. juni 2021

Samtaler afholdes løbende.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.