Underviser til HTX

Underviser til HTX Lillebælt i Fredericia

En god og vellidt kollega gennem mange år i gymnasieafdelingen på EUC Lillebælt har valgt at stoppe på arbejdsmarkedet, og derfor søger vi på HTX Lillebælt en ny underviser pr. 1. august 2018. Der er primært tale om undervisning i fagene fysik, teknologi og teknikfaget ’design og produktion’ inden for det el- og maskintekniske område.

For at komme i betragtning skal du have en uddannelse på kandidatniveau fra universitetet eller lignende baggrund. Du skal være engageret og god til at formidle din viden både som enkeltperson og som deltager i lærerteams, hvor samspil mellem fagene er sat i højsædet. Frem for alt skal du have lyst til at undervise unge mennesker i en spændende alder.

HTX Lillebælt er en aktiv arbejdsplads med fokus på din personlige udvikling. Lærerkollegiet er fagligt og uddannelsesmæssigt bredt sammensat af ingeniører og kandidater fra universitet, hvilket giver gode muligheder for faglig udvikling og socialt fællesskab. Du vil som en aktiv del af dette fællesskab have mulighed for at deltage i faglig og pædagogisk udvikling med eksterne kurser og konferencer samt sociale og fysiske aktiviteter.

 

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling eller evt. en deltidsstilling afhængigt af omfanget af fag, der kan dækkes. Løn, pension og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem finansministeriet og Akademikere i staten.

 

Tiltrædelse:

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2018.

 

Yderligere informationer

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Rektor Lars Hansen på tlf. 7920 1111 eller mail lah@eucl.dk.

 

Ansøgning

Ansøgningen med dokumentation for uddannelse skal foregå via skolens hjemmeside http://www.eucl.dk/job.aspx og være os i hænde senest den 6. maj 2018.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Freelance undervisere

VUC Vest

Esbjerg
VUC Vest Erhverv søger engagerede freelance undervisere i FVU dansk dsa, it engelsk og samarbejde og kommunikation. VUC Vest mærker en øget efterspørgsel fra virksomheder på undervisning i bl.a. FVU, dansk som andet sprog, samarbejde og kommunikatio...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:15. maj 2018