Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til IT-området

Har du lyst og potentiale til at blive en inspirerende underviser inden for IT-området?

På Syddansk Erhvervsskole i Vejle, i IT & Data, oplever vi i øjeblikket en stigning i aktivitetsniveauet inden for datatekniker- og IT-supporteruddannelserne. Den positive udvikling betyder, at vi nu søger en ny underviser med en relevant IT baggrund, som kan indgå i vore teams.

Brænder du for at flytte de unge ved hjælp af dine faglige kompetencer, men mangler erfaring og uddannelse inden for undervisning, så sørger vi for, at du får det!  Du skal komme med minimum 5 års erfaring fra IT branchen, og nu være nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du kunne tænke dig at dele din faglige viden, erfaring og entusiasme med den nye generation af unge IT elever.

Du skal have erfaring og baggrund til at kunne undervise inden for et eller flere af disse områder:

-          Netværk (Routing, Switching, IP telefoni, Design, sikkerhed, WIFI)

-          Operativsystemer, serverteknologi og computerteknologi (Windows server, Linux, sikkerhed, mailserver, firewall, backup, Webserver, clustering, virtualisering.)

-          Innovation, kundeservice, planlægning, IT service management, dokumentation, projektstyring

Fortæl os i din ansøgning, på hvilke af disse områder, du fra starten kan byde ind!

Et job som underviser vil kalde på nogle andre kvaliteter i dig, end du måske har brugt før. Du skal motiveres af at arbejde med udvikling af unge mennesker og se dem vokse med opgaven. 

Som person har du en udadvendt og motiverende side og ser lyst på tingene, også selvom de ikke altid lige går som planlagt! Du er fleksibel og løsningsorienteret.

Du vil komme til en afdeling, hvor rammer og teknologi er moderne og opdaterede. Vi arbejder i teams omkring forløbene, og der er plads til nytænkning og kreativitet. Dine nye kolleger vil tage godt imod dig og hjælpe dig på plads i en ny og spændende hverdag som underviser.

Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/kontakt/ledige-stillinger/ så vi har den senest 18. februar 2018. Alle med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Samtaler gennemføres i uge 8. I forbindelse med rekrutteringen anvender vi en personprofil.

 

Om ansættelsen

Stillingen er på fuldtid med løn, pension og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring.

For den rette ansøger, der mangler visse formelle forudsætninger, udarbejder vi sammen en plan om videreuddannelse efter ansættelsen. Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet pædagogisk diplomuddannelse eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

Hvis dette lyder som dit nye drømmejob, så venter vi bare på at høre fra dig!

Du kan finde yderligere informationer om SDE på vores hjemmeside www.sde.dk og du er mere end velkommen til at ringe for en snak om stillingen til afdelingsleder Jonas Skovgaard Rasmussen  på telefon 2270 1321.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her