Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til NEXT Sydkysten Gymnasium

På NEXT - Uddannelse København har vi en vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi ønsker at skabe en fremtid for vores skole og for vores uddannelser, der gør en forskel for mange.
Til én af Danmarks største erhvervs- og gymnasieskoler søger vi en underviser til NEXT Sydkysten Gymnasium.

Hele uddannelsessektoren i Danmark er i disse år i hastig forandring. Det gælder også på området for ungdomsuddannelser. Udviklingen påvirker i høj grad NEXT og betyder, at vi som uddannelsesinstitution til stadighed har behov for at tilpasse os de ændrede rammevilkår. Som underviser skal du kunne spille en meget aktiv rolle og være med til at sikre, at NEXT også fremstår som en stærk uddannelsesinstitution mange år frem.

NEXT Sydkysten Gymnasium søger en underviser i idræt c og b, sundhed på hhx og psykologi. Der er mulighed for at sammensætte en fuldtidsstilling alt efter fagkombinationer og øvrige opgaver.

På Sydkysten Gymnasium er der plads til alle, der gerne vil lære, et godt læringsmiljø og et godt fællesskab på tværs af uddannelser og forskelligheder. Her møder eleverne dygtige og engagerede lærere, der ser vore elever og udfordrer dem fagligt. Vi tilskynder eleverne til at udnytte deres fulde potentiale. Her forventer vi, at alle i fællesskab gennem tillid og åben dialog bidrager til at skabe de bedste rammer for god læring og trivsel på skolen. Vi arbejder målrettet med gennemførelse for alle elever og med høj kvalitet i undervisningen.

Vi har tre gymnasiale uddannelser, stx, htx og hhx samt eux/eud. Underviserne har et velfungerende samarbejde og er gode til at videndele i faggrupperne på tværs af uddannelserne.

Din profil, du

  • har en relevant kandidatuddannelse og kompetence til at undervise
  • kan levere undervisning af høj faglig og pædagogisk kvalitet
  • har kompetence til at undervise tværfagligt og it-baseret
  • har interesse for og glæde ved at undervise unge
  • har et positivt syn på dit arbejde, dine kolleger og eleverne
  • har lyst til at blive en del af en engageret og udviklingsorienteret lærergruppe

Gode udviklingsmuligheder
Du får en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXT’ mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.

NEXT er med virkning fra august 2020 en røgfri skole og arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår
Mulighed for en fuldtidsstilling som vikar, hvor der også indgår andre opgaver relateret til undervisning. Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Vi ønsker, du begynder den 1. august 2020.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, kopi af eksamensbeviser, samt anden relevant dokumentation via ansøgningslinket inden ansøgningsfristen den 3. juli 2020. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.