Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til UngAalborg

UngAalborg søger en medarbejder, som vil være en aktiv medspiller i udviklingen af Crossbanen, i samværet med de unge og samarbejdet mellem UngAalborgs øvrige tilbud.
 
Om organisationen
Ungaalborg er Danmarks største ungdomsskole. På tværs af fritids- og skoletilbud arbejder vi med kerneopgaven: At give de unge mulighed for at udvikle positive selvbilleder gennem deltagelse i meningsfulde fællesskaber. Vi har fokus på fællesskaber, læring og trivsel gennem det fælles tredje.

Crossbanen ligger på Gl. Hvorupvej 137 i Nørresundby, og er er en af UngAalborgs mange afdelinger. Vi har et fuldt funktionsdygtigt værksted fyldt med en flok skønne medarbejdere, der brænder de unge. Omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. Vi ønsker, at arbejde med cross som det fælles tredje. Crossbanen samarbejder med UngAalborgs fritids- og skoletilbud om udvikling af tilbud til de unge.
 
Om stillingen
Du skal være med til at videreudvikle Crossbanen i samarbejde med de unge, kolleger og teamleder. Vi ønsker, at styrke vores pædagogiske profil samtidig med, at vi bliver bedre til at arbejde på tværs i organisationen. Aktiviteter på Crossbanen skal have et uddannelses- og et dannelsesperspektiv og bidrage positivt til de unges udvikling.

Som vores nye kollega bliver dine hovedopgaver:

  • at varetage undervisning i værkstedet og på Crossbanen.
  • at være sammen med de unge.
  • at organisere og indgå i samarbejde med klubber, skoler, fritidshold mm.
  • at give Crossbanen et udtryk som stemmer overens med vores kerneopgave.
  • at arbejde med kommunikations- og formidlingsopgaver i relation til Crossbanen.
  • at koordinere og løse administrative såvel som praktiske opgaver på Crossbanen.

Du er det perfekte match, hvis:
 
  • Du har godt kendskab til og interesse for at arbejde med mekanik.
  • Du både har en pædagogisk baggrund og en baggrund som mekaniker eller lign.
  • Du har gode relationelle kompetencer og har en god og umiddelbar kontakt til unge.
  • Du kan skabe følgeskab blandt dine kollegaer og de unge.
  • Du har et godt drive, er opsøgende og kan inspirere de unge.
  • Du er fleksibel og kan trives i en dynamisk organisation.
  • Du har gode formidlingsevner og kan arbejde selvstændigt.
  • Du er klar på skiftende arbejdstider - herunder weekend- og aftenarbejde.

Vi kan tilbyde:
 
  • Et job i en dynamisk organisation, hvor arbejdsglæde og tillid er i centrum.
  • Et tæt samarbejde i et nytænkende og stærkt fagligt team.
  • Højt humør og plads til at lave fejl.
  • En professionel tilgang til opgaver og aktiviteter.
  • Mulighed for selv at præge din arbejdsdag.
  • Et job med en høj grad af kompetenceudvikling.

Praktisk information

Stillingen er en fuldtidsstilling, og arbejdsstedet er pt. primært på Crossbanen og sekundært i UngAalborgs øvrige afdelinger. Der arbejdes i henhold til en vagtplan, som rummer undervisning i dagstimerne og/eller fritidshold om eftermiddagen/aftenen.
 
Vi ser frem til at modtage en målrettet ansøgning vedlagt relevante bilag.

Ansættelsesfristen er fredag den 23. oktober 2020 og der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 29. oktober 2020. Ansættelses er pr. 1. december 2020.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for lærere ansat i ungdomsskolen.

Du kan læse mere om UngAalborg på www.ungaalborg.dk.
Vi ser gerne, at du aflægger os et besøg.
Eventuelle spørgsmål om stillingen og aftale om besøg kan ske ved kontakt til teamleder Anders Møller Nielsen på 9352 0914.
 
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.