Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til vvs-energiuddannelsen - genopslag

Roskilde Tekniske Skole søger engagerede undervisere til erhvervsuddannelsen inden for området vvs og energi.

Vi er en afdeling med en uddannelse i rivende udvikling, dels er der stor fremgang i antallet af elever, der søger uddannelsen, og dels er vi en branche under stor udvikling fagligt, teknologisk og digitalt. De nye medarbejdere bliver en del af vvs-teamet med 11 dygtige og dedikerede faglærere.

Jobbet

Vi tilbyder en spændende og lærerig hverdag sammen med unge mennesker og et lærerteam med faglig stolthed og stor interesse for det pædagogiske arbejde. Opgaverne vil være følgende:

  • Praktisk og teoretisk undervisning inden for vvs- og energiområdet, ventilation og køl
  • Undervisning inden for fagområdet generelt, herunder eventuelt almene fag
  • Undervisningsforberedelse i samarbejde med kolleger i lærerteamet
  • Deltagelse i den løbende udvikling af pædagogik og undervisningsmaterialer.


Kompetencer

  • Du har en vvs-uddannelse med teoretisk og praktisk erfaring med opsætning, fejlfinding og indregulering på forskellige varmekilder
  • Det er en fordel, hvis du er uddannet vvs-tekniker, vvs-installatør, eller ventilation, klima og miljøtekniker
  • Kendskab til vedvarende energianlæg samt plastsvejs er en fordel 
  • Du har lyst til at arbejde med unge og ønsker at medvirke til deres faglige og personlige udvikling
  • Du behersker it som værktøj og har gerne kendskab til AutoCAD.


Ansættelse er på tjenestemandslignende vilkår. Løn efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10), hvor basislønnen ved fuldtidsansættelse er mellem kr. 301.755 og 362.974 kr. årligt inkl. særligt tillæg. Hertil kommer pensionsordning på 18 % og der kan forhandles funktions- eller kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger kan fås hos uddannelseschef Kirsten Bach på telefon 22 68 67 80.

Stillingen ønskes besat 1. april 2018 eller efter aftale. Ansøgning med referencer og kopi af relevante eksamensbeviser skal være skolen i hænde senest den 26. februar 2018.  Stillingen kan kun søges via skolens hjemmeside http://www.rts.dk/job

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 3200 årselever. Vi har 450 medarbejdere og en omsætning på 340 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag og personalepolitik på www.rts.dk.

Roskilde Tekniske Skole
Postboks 132 • Pulsen 10 • 4000 Roskilde • telefon 46 300 400


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her