Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Underviser til VVS installatøruddannelsen

Underviser til uddannelse af fremtidens VVS installatører

Vi er et engageret underviserteam, der søger en ny kollega, som vil være med til at uddanne fremtidens VVS installatører. Du vil også skulle undervise på andre af erhvervsakademiets tekniske uddannelser. Vi har både fuldtids- og deltidsuddannelser.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest 1. april 2018.

Som underviser på Erhvervsakademi Sjælland får du en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver i et team på 4 undervisere. Du vil i samarbejde med kollegaer skulle gennemføre og tilrettelægge undervisningen og indgå i planlægning og udvikling af uddannelsen, herunder arbejde med udviklingsprojekter og andet vidensarbejde. Du vil desuden blive en del af hele erhvervsakademiet, hvor du vil kunne indgå i tværgående aktiviteter.

Om dig

Du har en solid teoretisk viden og meget gerne erfaring med VVS-området. Det er vigtigt, at du har lyst til at videregive din viden og engagere dig i de studerendes faglige udvikling og trivsel.  Du skal have gode formidlingsevner og gerne erfaring med at tilrettelægge og udføre praksisrettet undervisning. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du

  • har en uddannelsesbaggrund som maskinmester eller VVS-ingeniør samt relevant erhvervserfaring.
  • har lyst til at undervise
  • har gode koordineringsevner
  • både er god til at arbejde selvstændigt og i teams
  • trives i en omskiftelig hverdag, hvor de studerendes læring er i centrum
  • gerne vil udvikle din undervisning og dig selv som underviser
Praktiske oplysninger

Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det primære arbejdssted er Erhvervsakademi Sjælland, Bredahlsgade 1 i Slagelse, men der kan forekomme undervisning på andre adresser.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via easj.dk/job-i-easj.

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag 19. februar 2018, kl. 12.00. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder Lasse Wiberg på telefon 5076 2786 eller pr. mail til lawi@easj.dk.

Om EASJ

EASJ uddanner til job i erhvervslivet, og vi deler og skaber resultater af høj kvalitet på vegne af hele organisationen ved at sammensætte hold på baggrund af kompetence og engagement. Det er vigtigt for os at gøre en forskel til gavn for såvel den studerende som for samfundet. Vi er i 5 byer i Region Sjælland og vi arbejder aktivt for at sikre et godt og varieret uddannelsesudbud.

EASJ vil gerne afspejle både det lokale og det globale samfund. Vi ser mangfoldighed som en ressource og er altid nysgerrige efter at få nye kompetencer og fagligheder ind i vores organisation. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge ledige stillinger hos os.

Læs mere på www.easj.dk og se vores video på https://www.youtube.com/watch?v=A80uBsWHnMs


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her