Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere til efteruddannelse

Roskilde Tekniske Skole satser på efteruddannelse og aktiviteten er stigende. Vi søger derfor to fagligt dygtige undervisere, der har lyst til at samarbejde med erhvervsvirksomheder om kompetenceudvikling af deres medarbejdere.

Jobbet

Vi tilbyder ansættelse i en afdeling, hvor du bliver en del af et lærerteam med fagligt dygtige kolleger, der arbejder målrettet på at gennemføre en undervisning, hvor høj faglighed og et positivt læringsmiljø er det centrale. Du kommer til at undervise i et eller flere af følgende emner:

  • Sikkerhed ved arbejde med epoxy, asbestholdige materialer, PCB, arbejde med gnistproducerende værktøj m.v.
  • Indeklima, herunder fugt, lyd, tæthed og bæredygtighed
  • Projektstyring og byggelogistik

I samarbejde med kolleger i afdelingen udvikler du både nye og eksisterende kurser, og I har løbende kontakt med vores kunder i forskellige brancher og erhvervsvirksomheder for at kunne imødekomme deres behov for efteruddannelse af deres medarbejdere.
Den ene stilling indeholder ligeledes en koordinatorfunktion, hvor opgaven er koordinering af både de daglige opgaver og kontakten til samarbejdspartnere.
 

Kompetencer

Du er uddannet håndværker enten tømrer, snedker eller murer. Du skal have suppleret din uddannelse med relevante kurser, og det er en fordel, hvis du har en videregående uddannelse som f.eks. tekniker, konstruktør eller ingeniør. Desuden forventer vi, at du:

  • har kompetencer og lyst til at arbejde med digitale værktøjer
  • er fleksibel, ansvarsfuld og samarbejdsorienteret
  • har lyst til at arbejde i et team, og kan tage selvstændig ansvar for mål og indhold ved et konkret kursus.


Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger kan fås hos uddannelseschef Lotte Skaarup på tlf. 22686794 eller ls@rts.dk

Stillingen ønskes besat 1. december 2020 eller efter aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 19. oktober 2020. Stillingen kan kun søges via skolens hjemmeside www.rts.dk/job

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx til mere end 2800 årselever. Vi har 410 medarbejdere og en omsætning på 330 mio. kr. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk

Roskilde Tekniske Skole
Postboks 132 • Pulsen 10 • 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.