Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere til 'Fremtidens gymnasium'

Brænder du for at gøre dygtige og ambitiøse elever endnu bedre?

Om stillingerne
Til vores kommende ”Fremtidens gymnasium” på Nørre Voldgade, søger vi undervisere i følgende fag; samfundsfag, matematik, informatik, virksomhedsøkonomi, afsætning og international økonomi. Vi ser gerne, at du kan dække mindst to fag. Der er tale om både fuldtids- og deltidsstillinger samt årsvikariater.

Om os
På gymnasiet vil der ved start være knap 400 elever. Vi ser det som vores mål at tiltrække ambitiøse elever og gøre dem så dygtige og kompetente som muligt.

Vi arbejder meget teambaseret og ønsker derfor ansøgninger fra personer, der er gode til at samarbejde med kolleger fra en bred vifte af fag, hvorfor du skal være indstillet på flerfagligt samarbejde. Vi lægger stor vægt på, at du har lyst til at udvikle både dine elever og dig selv, og at du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogiske projekter og i udvikling af dine digitale-kompetencer. Vi lægger særlig vægt på, at du er faglig stærk og nysgerrig indenfor netop de områder, som gymnasiet skal bygges op omkring og ved start er det inden for markedsføring og fagområder, som falder inden for de digitale kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge.

Du er indstillet på at træde ind i en verden, hvor der hele tiden sker store forandringer både som følge af den politiske dagsorden og som følge af vores eget ønske om at udvikle vores elever, vores medarbejdere og vores organisation.

Om dig
Vi stiller store krav til vores kommende undervisere. Du skal være en fremragende formidler i forhold til målgrupperne, som ønsker engagement, kvalitet, empati, variation og godt humør.

Som kollega er du støttende, åben og social, og du deltager gerne i den pædagogiske og faglige debat, ligesom du gerne deler dine erfaringer, materialer og undervisningsforløb. Du trives med, at der sættes klare mål, og at der følges op på dem.

Vi forventer
Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse med det nødvendige antal ECTS point indenfor dine fagområder. Vi ser gerne, at du har pædagogikum, men det er ikke et krav.

Du skal være opmærksom på de faglige krav, der stilles for at opnå undervisningskompetence i de fag, du søger på.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.

Du kan læse mere om vores handelsgymnasier på https://www.brock.dk/gymnasie-uddannelser/.

Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Marianne Lundbo på mlu@brock.dk eller på 2321 45 33. Læs mere om Niels Brock på www.brock.dk.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 16. april 2018 , og vi holder ansættelsessamtaler løbende. Stillingerne ønskes besat den 1. august 2018.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 20.000 elever, kursister og studerende her i landet og over 2.000 studerende i udlandet. Niels Brock har drevet skole i mere end 135 år. Det har givet os god erfaring, og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.brock.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her