Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere til handels- og finansøkonomuddannelser

To undervisere til handels- og finansøkonomuddannelserne i Silkeborg


Vi søger to fagligt brede profiler, der kan undervise inden for fagområderne

kommunikation, salg, markedsføring, international handel og kulturforståelse, rådgivning, erhvervsøkonomi, økonomistyring, revision og jura.

Du vil sammen med underviserteamet komme til at designe forløb og undervisning med fokus på de studerendes læring og i samarbejde med erhverv og samfund. Så ønsker du en udfordrende og udviklende hverdag i tæt samspil med dygtige kolleger, hårdtarbejdende studerende og et tæt tilknyttet erhvervsliv, er det måske dig, vi søger til vores handels- og finansøkonomuddannelser på Erhvervsakademi Dania i Silkeborg.

Vi forventer, at du:

  • er en dygtig formidler og kan give din viden videre på en engagerende og relevant måde
  • kan inddrage relevante virksomhedscases og praktisk viden fra erhvervet
  • vil være en aktiv del som medlem af handelsøkonomteamet
  • vil dele den nyeste viden med dine kolleger i begge underviserteams.

Dine kompetencer
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har viljen til at skabe resultater, og at du som person er ambitiøs og har erfaring fra erhvervslivet. Du skal være engageret og samarbejdsorienteret og have gode kommunikative evner. Du trives med frihed og ansvar for egne indsatser og resultater. Du har lyst og kompetencer til at kunne undervise i flere af de merkantile fag og kan bidrage til den fortsatte udvikling af uddannelserne.

Succeskriterierne er, at du:

  • er en inspirerende og motiverende formidler af dine fag og kan planlægge og strukturere dit arbejde, så du kommer i mål med dine opgaver inden for de givne rammer
  • bringer dig selv og din faglighed i spil i en faglig dialog og finder fælles løsninger på faglige udfordringer i samarbejde med dine kolleger
  • har en betydelig praktisk erfaring og et stort netværk fra erhvervslivet, som du kan anvende i din undervisning
  • stortrives med projektorienteret undervisning og samarbejde i et professionelt læringsfællesskab
  • har undervisningserfaring og gerne fra en videregående uddannelse.

Vi tilbyder
En fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer med spændende og udfordrende opgaver inden for primært undervisning - herunder:

  • varierende opgaver som placerer dig i et spændingsfelt mellem teori og praksis
  • et stærkt fagligt miljø inden for de kortere videregående uddannelser
  • en uhøjtidelig omgangsform og en høj grad af frihed under ansvar.

 

Vilkår

Jobbet som underviser indeholder undervisning, opgaver i faglige fora og andre interne og eksterne samarbejdsfora samt forberedelse. En del af arbejdstiden er således bundet til bestemte tidspunkter, men du skal også selv planlægge en del af din arbejdstid.  Arbejdstiden opgøres over et år, og arbejdsbelastningen kan variere hen over året.

 

Job

Du ansættes som adjunkt, hvis du ikke i forvejen er lektorbedømt på et erhvervsakademi eller ved en professionsbacheloruddannelse. En adjunktansættelse er en 4-årig uddannelsesstilling, hvor du skal arbejde med undervisning, udviklingsaktiviteter og internationale opgaver. Som afslutning på perioden skal du skrive en lektoranmodning, og når den er godkendt, ændres ansættelsen til en fastansættelse som lektor.

 

Ansættelsesforhold

Ansættelsesstedet er som udgangspunkt ved Campus Silkeborg på adressen Bredhøjvej 18, 8600 Silkeborg. Ansøgningen skal sendes via vores rekrutteringsmodul på https://eadania.dk/om-os/job/ledige-stillinger/ og være os i hænde senest den 20. april kl. 08.00. 

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Løn og pension i stillingen følger gældende overenskomst.

 

Første samtalerunde afvikles den 26. april, og anden samtalerunde afvikles den 30. april.

Der vil blive anvendt personlighedstests i forbindelse med ansættelsen forud for anden samtalerunde.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte campuschef Kaj Aage Højgaard på tlf.: 6195 3554 eller mail kaah@eadania.dk.

 

Begge stillinger ønskes besat pr. 1. august 2021.

 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.