Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere til H.C. Ørsted Gymnasiet

H.C. Ørsted Gymnasiet på TEC – Technical Education Copenhagen er et af Danmarks største gymnasier med omkring 1400 elever på vores afdelinger i henholdsvis Ballerup, Frederiksberg og Lyngby. Vi har høj faglighed, moderne laboratorier, værksteder og et levende og aktivt skolemiljø. Vi tilbyder udviklende og anvendelsesorienteret undervisning til elever, der ønsker et bredt dannende fundament og et særlig fokus på naturvidenskab og teknologi.

H.C. Ørsted Gymnasiet er et gymnasium i vækst, og vi søger derfor undervisere inden for hele HTX-fagrækken.

Opgaver
Som lærer på vores gymnasium bliver der stillet store krav til dig. Vi er en udviklingsorienteret skole med fokus på innovative undervisningsformer, så vores elever sikres den højest mulige kvalitet i deres uddannelse.

Du skal have lyst og evne til:

  • at arbejde med nysgerrige, engagerede og ambitiøse unge
  • at formidle din faglighed
  • at samarbejde på tværs af fag og afdelinger
  • at være fleksibel i din varetagelse af opgaver
  • at være medskaber af et dynamisk og motiverende skolemiljø

Vi fremmer læringen ved konstant at udvikle kombinationen af det teoretiske med det praktiske. Undervisningen er projektorienteret og foregår i moderne og tidssvarende lokaler, laboratorier og værksteder. Vi samarbejder både med eksterne virksomheder og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland.

Du indgår i et engageret team af kreative og fagligt kompetente kolleger, der leverer undervisning af høj kvalitet og skaber et dynamisk, innovativt og dannende læringsmiljø.

Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Profil
Vi forventer, at du:
  • har en kandidatgrad, der giver undervisningskompetence til et eller flere af fagene på HTX
  • har forståelse for - og motiveres af - at arbejde med vores udfordrende, sjove og givende elever
  • med overblik, tålmodighed, initiativ og godt humør kan bidrage positivt til vores elevers lyst til at lære

Vi tilbyder
På H.C. Ørsted Gymnasiet tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Hvis du ikke allerede har pædagogikum, vil du skulle gennemføre pædagogikum inden for de første år af ansættelsen. Ansættelse er betinget af, at du består pædagogikum.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, med mulighed for forhandling af tillæg i henhold til vores lønpolitik.

Ansættelse pr. 1. august 2018.

Du ansættes på TEC med tjenestested på gymnasiet i Lyngby, Ballerup eller på Frederiksberg.

Yderligere oplysning om stillingen kan indhentes hos studierektor Christine Lehn-Schiøler (Lyngby), 2545 3711, studierektor Mogens Bagger Hansen (Frederiksberg), 2545 3394 eller studierektor Kirsten Flagstad (Ballerup), 2545 3531.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, detaljerede eksamensbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 30. april 2018.

Samtaler forventes afholdt i uge 19 og 20.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Du kan læse mere om H.C. Ørsted Gymnasiet og TEC på http://www.tec.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her