Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisere til psykomotorikuddannelsen

Vil du være en del af et stærkt sundhedsfagligt fællesskab og varetage undervisning, vejledning og udviklingsarbejde på psykomotorikuddannelsen på Københavns Professionshøjskole? Så er du måske en af vores nye kollegaer.

Om jobbet
Vi søger en adjunkt/lektor og en adjunktvikar, som skal være fagligt engagerede kollegaer, der brænder for at undervise inden for det psykomotoriske og sundhedsfaglige fagområde. Du skal være interesseret i pædagogik og didaktik, og det er vigtigt, du synes det er sjovt at undervise og formidle på forskellig vis.

Du vil indgå i et inspirerende kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling og evaluering af undervisningsforløb. Vi lægger særlig stor vægt på faglig sparring og den enkeltes og medarbejdergruppens trivsel.

Du skal undervise, vejlede og eksaminere psykomotorikstuderende, og du kommer til at blive en del af det sundhedsfaglige fællesskab på Københavns Professionshøjskole (KP), og hermed en del af en række arbejdsfællesskaber på tværs af de sundhedsfaglige uddannelser og på tværs af KP’s øvrige uddannelser og uddannelsessteder.

Om dig
Vi søger fagligt engagerede undervisere, som:

  • er uddannet psykomotorisk terapeut suppleret med en relevant master- eller kandidatuddannelse
  • har solid praksiserfaring med psykomotorisk terapi, særligt med manuel behandling
  • kan undervise, vejlede og bedømme studerende i psykomotoriske og sundhedsfaglige fagområder
  • har erfaring med at formidle til voksne
  • er i stand til at udarbejde, ajourføre og udvikle fag- og indholdsbeskrivelser, der understøtter den overordnede uddannelsestænkning
  • er parat til at indgå i faglige/tværfaglige udviklingsaktiviteter
  • kan arbejde selvstændigt og i teams.
Vi tilbyder

  • en aktiv og udfordrende arbejdsplads, som er optaget af nytænkning og udvikling, og hvor adjunkter/lektorer mødes på tværs af uddannelser og samarbejder om relevante opgaver
  • et kollegialt samarbejde præget af værdier som respekt, nærvær samt faglighed og tværfaglighed
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold
Begge stillinger er med start 1. august 2021 eller efter aftale.

For stillingen som adjunkt eller lektor:
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen er fast.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, samt deltage i vores ambitiøse adjunktuddannelse.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. BEK nr. 673 af 13/05 2020.

For stillingen som adjunktvikar:
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Der er tale om en vikaransættelse indtil 30. juni 2022.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden. Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. BEK nr. 673 af 13/05 2020.

For begge stillinger vil dit arbejdssted blive fortrinsvis på psykomotorikuddannelsen på Campus Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

Læs mere om vores uddannelse på http://psykomotorik.kp.dk/

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte til uddannelsesleder Anne Margrethe Pallesen på tlf. 4189 8690 og studiekoordinator Steen Schytte Olsen på tlf. 4189 7309.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV, eksamensbevis via ansøgerknappen senest torsdag den 13. maj 2021. Noter venligst i din ansøgning, om du er interesseret i stillingen som adjunkt/lektor, adjunktvikar eller begge stillinger.

Er du lektorbedømt eller tillagt merit efter CVU-stillingstrukturen fra 2003, har du mulighed for, sammen med din ansøgning, at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse efter kapitel 5 i bekendtgørelsen. Anmodningen skal vedlægges CV, kopi af eksamensbeviser, samt kopi af bedømmelsen efter CVU-stillingsstrukturen. Du kan læse mere herom på vores hjemmeside, hvor du også kan finde en skabelon for anmodningen.

Såfremt der er ansøgere, som anmoder om bedømmelse, vil dette indebære udskydning af tidspunktet for beslutning om besættelse af stillingen.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 18. maj 2021.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.