Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisnings- og udviklingsansvarlig medarbejder til Skoletjenesten og KØS Museum for Kunst i Det Offentlige Rum

Vil du stå i spidsen for nytænkende og levende undervisning om kunstprojekter i offentlige rum? Skoletjenesten og KØS Museum for kunst i det offentlige rum søger en undervisnings- og udviklingsansvarlig, der kan udvikle og styrke det pædagogiske udviklingsarbejde og de daglige undervisningsaktiviteter for dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser på KØS.   
 
KØS museum for kunst i det offentlige rum har som sit speciale at formidle og debattere kunst skabt til byrum, skoler, arbejdspladser, kirker og landskaber landet over. Med skiftende internationale og nationale særudstillinger og formidlingsaktiviteter sætter KØS fokus på, hvordan kunst i offentlige rum kan skabe deltagelse og vedkommende møder mellem kunst og borgere. Fx realiserer museet i efteråret 2018 udstillingsprojektet TRANSIT med fokus på rejsendes personlige fortællinger i det globaliserede samfund. Hertil udvikles undervisningstilbud, der primært skal foregå på perroner og i tog.  
 
Vi søger en undervisnings- og udviklingsansvarlig der skal udvikle en ny pædagogisk profil og praksis på KØS, bl.a. med øget fokus på undervisning, der rykker ud til kunsten i offentlige rum som supplement til undervisningen på museet. Den undervisnings- og udviklingsansvarlige skal i forbindelse med denne udvikling også indgå i Skoletjenestens arbejde med udvikling af pædagogiske laboratorier.  
 
Som undervisnings- og udviklingsansvarlig på KØS er dine kerneopgaver  

  • Udvikling af nye pædagogiske aktiviteter i tilknytning til KØS´s genstandsfelt og faglighed i relevante, vedkommende og nye sammenhænge   
  • Erfaringsopsamling og løbende evaluering af museets undervisningsaktiviteter  
  • Sikre en høj pædagogisk og faglig kvalitet i den daglige undervisning  
  • Stå for rekruttering og oplæring af undervisere, løbende opdatering og udvikling af læremidler  
  • Den daglige ledelse af undervisere herunder supervision og feedback samtaler med underviserne  
  • Markedsføring af undervisningsaktiviteter  
  • Varetage og videreudvikle indgåelse af partnerskaber med skoler, ungdomsuddannelser m.fl.  
  • Bidrage til videnproduktion og videndeling i og udenfor Skoletjenesten samt pædagogisk udviklingsarbejde på tværs af Skoletjenesten    
Som undervisnings- og udviklingsansvarlig indgår du i tæt dialog og samarbejde med museets direktør samt kuratorer og formidlingsmedarbejdere. Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige står for at indfri KØS og Skoletjenestens fælles ambition om at tilbyde undervisning af høj kvalitet, der styrker børn og unges møde med kunst i offentlige rum.  
 
Udover udviklings- og driftsopgaver direkte knyttet til undervisningen på KØS bidrager du som undervisnings- og udviklingsansvarlig til videnproduktion og videndeling i og udenfor Skoletjenesten, samt pædagogisk udviklingsarbejde på tværs i Skoletjenesten.  
 
Du indgår desuden i Skoletjenestens kollegiale og faglige netværk af undervisnings- og udviklingsansvarlige på tværs af kulturinstitutioner som f.eks. Statens Museum for Kunst, Film X, Designmuseum Danmark og Statens Naturhistoriske Museum, hvor du gennem temadage, studiegrupper, seminarer og arbejdsgrupper løbende får styrket dit videngrundlag og redskaber til pædagogisk udvikling i eksterne læringsmiljøer.  
 
Vi søger en undervisnings- og udviklingsansvarlig, der har:  
  • en stærk pædagogisk og didaktisk profil forankret i en relevant faglig baggrund  
  • viden om og erfaring med undervisning, planlægning og koordinering af undervisning på kulturinstitutioner
  • erfaring med at skabe og pleje netværk, kommunikere og videndele erfaringer og resultater   
  • stærke kompetencer inden for brugerinddragelse og evaluering  
  • erfaring med formidling og undervisning, både på skrift og i mundtlig form  
  • nysgerrighed og lyst til at udvikle nye, eksperimenterende undervisningsformater    
Ansættelsesforhold:  
Stillingen ønskes besat 1. april 2018 eller snarest muligt. Der er tale om en (deltids)stilling på 25 timer om ugen med ansættelse i Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen/Skoletjenesten. Undervisningsaktiviteterne på KØS omfatter indtil videre daglig undervisning, og stillingen er derfor sammensat som følger: undervisnings- og udviklingsansvarlig (UUA) (20/37) / undervisnings- og udviklingsmedarbejder (UUM) (5/37). Arbejdsstedet er KØS museum for Kunst i det offentlige rum, Køge.   
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.  
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:   
Skoletjenestens leder Poul Vestergaard på 3366 7351  
Direktør for KØS Ulrikke Neergaard på 3060 0667  
Se endvidere: www.skoletjenesten.dk og www.koes.dk
 
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal indsendes, når du:   
søger stillingen via nedenstående link senest fredag d. 9. februar 2018   

Det er planen, at samtaler gennemføres den 23. februar hos Skoletjenesten, Gyldenløvesgade, København. Eventuelt afholdes en anden samtalerunde den 26. februar på KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade, Køge.   


Om Skoletjenesten  
Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer er et samarbejde mellem Københavns kommune, Frederiksberg kommune, kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland og en række museer, kulturinstitutioner og uddannelsessteder om udvikling og tilbud af undervisning i eksterne læringsmiljøer  
 
Om KØS
KØS er Danmarks og et af verdens eneste museer for kunst i offentlige rum. Museet beskæftiger sig i udstillinger, forskning og formidling med de helt særlige udfordringer og muligheder, som kunsten møder i offentlige rum, og fortæller fascinerende kunsthistorie, der knytter sig til dette virkefelt for kunsten – fra konge og kirke til nutidens velfærdssamfund, hvor kunsten bl.a. integreres på offentlige institutioner og som motor for byudvikling.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her