Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisningsassistent i Finansiering

Et antal stillinger som undervisningsassistent ved Institut for Finansiering er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale.

Der er tale om en midlertidig deltidsstilling, som er tidsbegrænset for tre år, med mulighed for 2 forlængelser af tre års varighed.

Stillingen omfatter (eksempler)
Vejledning og bedømmelse af projekter på HA-studiet i januar/februar 2019 indenfor et eller flere af følgende temaer:

  • ”Børsintroduktioner”
  • ”Aktiemarkeder”
  • ”Finansielle instrumenter”
  • ”Kapitalstruktur og værdiansættelse mv.”
  • ”Fusioner og virksomhedsovertagelser”
  • ”International finansiering”

For hvert tema oprettes separate hold med maksimalt 8 projekter, dvs. f.eks. et hold med 7 projekter indenfor ”Børsintroduktioner”. Honoreringen er ca. 7 løntimer pr. projekt. Der er betydelig tidsmæssig fleksibilitet mht. vejledningstidspunkter mv.

De 450 studerende indvælger sig på et bestemt tema og i grupper på 1-3 studerende. For hvert tema fordeles de tilmeldte grupper på et antal hold med 6-8 grupper pr. hold. Som vejleder for et hold forestår man et fælles introduktionsmøde for holdet (primo januar), vejledningen af hver gruppe (1-2 møder pr. gruppe i januar) og bedømmelse (februar) af de indleverede projekter. Arbejdsindsatsen er alt i alt ca. 50 timer pr. hold. Man skal i 2019 være villig til at påtage sig mindst 1 hold og 2 hold fra 2020.

Ved ansættelsen drøftes interesse for eventuel varetagelse af supplerende aktiviteter.

Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er normalt relevant kandidateksamen. Undervisningsmæssige kvalifikationer vil indgå i bedømmelsesgrundlaget. Der lægges vægt på en finansieringsteoretisk stærk profil; gerne suppleret med aktuel viden fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed.

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet kan variere efter behov i de enkelte semestre og kan højst være 780 timer pr. studieår. I forbindelse med ansættelse som undervisningsassistent må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt til at deltage i lærermøder.

Yderligere oplysninger
Viceinstitutleder, lektor Bjarne Florentsen, 3815 3609, bf.fi@cbs.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. juli 2018.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed– skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse af 31. august 2000, hvilket betyder, at de indkomne ansøgninger bedømmes af en sagkyndig person. Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på http://www.cbs.dk.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her