Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Undervisningsassistent på den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse

Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, søger et antal undervisningsassistenter til at varetage undervisning, herunder projektvejledning på vores samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse fra 1. september 2020 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en deltidsstilling og tidsbegrænset til 3 år.

Ansvar og opgaver
Undervisningsassistenten forventes selvstændigt at kunne varetage elementære undervisningsopgaver, eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten skal varetage undervisning på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse i henhold til RUC’s regler og kvalitetspolitik.

Ansættelsen er på op til 250 timer per semester.

Kvalifikationer
Ansøgere skal have en kandidatuddannelse eller tilsvarende inden for det samfundsvidenskabelige område. Der lægges vægt på kvalifikationer inden for følgende videnskabelige områder:

  • Politologi, sociologi, økonomi og/eller planlægning
  • Samfundsvidenskabelige metoder (kvantitative, kvalitative, mixed methods) såvel som videnskabsteori
  • Problemorientering/tværfaglig projektvejledning

Endelig lægger vi vægt på, at du har undervisningserfaring, gode engelskkundskaber, samt er initiativrig og samarbejdsdygtig.

Bedømmelse
I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på ansøgernes faglige kvalifikationer, erfaring fra feltet, selvstændighed i opgavevaretagelsen og undervisningserfaring, herunder erfaring og/eller lyst til at arbejde med problemorienteret projektlæring (PPL), jf. RUC uddannelsesmodel. Læs om PPL-undervisningsmodellen her.

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt viceinstitutleder Bodil Damgaard på (+45) 4674-2251 eller studieleder Helene Dyrhauge på (+45) 4674-3206.

Ansættelsesvilkår
Du vil i stillingen referere til viceinstitutleder Bodil Damgaard.

Bemærk at Roskilde Universitet kræver, at alle nyansatte gennemgår to kurser om hhv. universitetets pædagogiske model (to timer) og projektvejledning (3 timer). De to kurser afholdes på samme dag (d. 17. sep. på dansk og 20. oktober på engelsk).

Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om Timelønnet undervisning samt Cirkulære om Censorvederlag.

Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.

Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal være på engelsk og indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

4. Undervisningsportfolio (læs mere om undervisningsportfolio på Roskilde Universitet her)

5. Hvis relevant: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer

Ansøgningsfristen er 3. juli 2020.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har 9000 studerende, 880 ansatte og 740 mio. kr. i årlig omsætning.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.