Der er tale om et antal deltidsstillinger, som er tidsbegrænset til tre år med mulighed for to forlængelser af hver tre års varighed.
Stillingen omfatter:
Du kan ansøge på en eller begge af de anførte aktiviteter:
- Undervisning i Finansiering på dansksprogede bachelorprogrammer i form af forelæsninger
- og/eller øvelser med første forløb efter aftale
De ideelle kandidater:Du har en økonomisk eller matematisk/økonomisk kandidateksamen. Foruden en klar finansieringsteoretisk profil med stærke eksamenspræstationer har du også aktuel relevant erfaring f.eks. fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed. Du indgår gerne i vidensdeling med dine kolleger.
Kvalifikationer:Du har en kandidateksamen med en finansieringsteoretisk stærk profil. Foruden dine rigtig gode eksamenspræstationer har du også aktuel viden f.eks. fra en finansiel institution eller anden erhvervsvirksomhed. Du indgår gerne i vidensdeling med dine kolleger.
Du skal beherske dansk til undervisning.
AnsættelsesforholdLøn og ansættelse sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning. Timetallet kan variere efter behov i de enkelte semestre og kan højst være 780 timer pr. studieår.
I forbindelse med ansættelse som undervisningsassistent må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS (kun såfremt der ikke kan dokumenteres pædagogisk uddannelse eller erfaring i løbet af det første ansættelsesår) samt deltage i lærermøder.
Yderligere oplysningerHvis du vil vide mere om stillings indhold er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder, lektor Bjarne Florentsen, 3815 3609,
bf.fi@cbs.dk.
Ansøgningsfrist:Ansøgningsfristen er mandag den 18. januar 2021.
Din ansøgningDu søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.
Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed– skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.
Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse af 31. august 2000, hvilket betyder, at de indkomne ansøgninger bedømmes af en sagkyndig person. Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.
Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).
Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på
www.cbs.dk.