Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ungarbejder - Remouladens ishus ved Vejle Lystbådehavn

Den anmelderroste Restaurant Remouladen ligger smukt ved Vejle Lystbådehavn.

Sommeren står nu for døren - og det betyder også at vores hyggelige ishus og kaffebar snart åbner op til en dejlig sommersæson.
Vi søger derfor 1-3 medarbejdere under 18 år, som kan passe ishuset i weekenderne og gennem hele sommeren.

Ishuset kommer til at have åbent hele sommerhalvåret. Der vil være tale om 10-25 timers arbejde/uge over sommeren, hvor du i samarbejde med 1-2 kollegaer sammen bemander ishuset i hele åbningstiden.  

I ishuset serverer vi dansk økologisk softice, kaffespecialiteter, fadøl, sodavand og vin.  Den rette medarbejder har mulighed for at arbejde mange timer over hele sommeren, og har solid og veldokumenteret erfaring med samme type forretning. Du skal meget gerne have kendskab til kaffe og kaffespecialiteter.

Vi lægger vægt på kvalitet og service! Som ansat hos os skal du være professionel til fingerspidserne, du skal have 100% styr på alle detaljer og sætte en ære i, at alt omkring dig og vores forretning til stadighed fremstår pænt og præsentabelt. 

Vi forventer, at du yder kunderservice i særklasse - at du er præsentabel og udadvendt. Det vigtigste for os er imidlertid din personlighed. Du skal være sød og behagelig at være sammen med - både for dine kollegaer og gæster. 

Kan du svare ja og nikke genkendende til ovenstående er du måske vores nye kollega. 

Kun skriftlige henvendelser pr. e-mail og kun henvendelser fra folk med relevant og veldokumenteret erfaring! 

Virksomheden har naturligvis overenskomst med 3F

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.