Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ungdomsuddannelsescenter UUC Maglemosen søger pædagoger/pædagogmedhjælpere til barselsvikariat

UUC Maglemosens § 104 aktivitets- og samværstilbud for borgere med generelle indlæringsvanskeligheder, bevægelseshandicap og/eller kommunikationsvanskeligheder søger pædagoger/pædagogmedhjælpere til et barselsvikariat 34-37 timer med start 1. august 2020 eller snarest derefter.

UUC Maglemosens aktivitets- og samværstilbud har pt. ca. 15 brugere, som er fordelt på 3 grupper. Dine arbejdsopgaver er at løse de udfordringer, der er i relation til den enkelte bruger samt støtte og motivere brugerne i aktiviteterne. Endvidere er du medansvarlig for gennemførelsen af de pædagogiske aktiviteter og indgår i den daglige fysiske træning med eleverne.

Tilbuddet har til formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab. Tilbuddet kan medvirke til at brugeren kan komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, og hvor der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbuddet kan også have en vigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling. Et overordnet mål i §104 er, at brugeren erhverver sig kompetencer til at kunne kommunikere om egne ønsker og mål. Derudover arbejdes der målrettet med sansestimulation på baggrund af sanseprofiler samt at gøre brugeren kompetent i eget liv.

Vi er en organisation i konstant udvikling og ekspansion, der har fokus på at løse vores kerneopgave, som består i at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til de unge med specielle behov.

VI TILBYDER

  • Faglige udfordringer
  • Kolleger, som værdsætter samarbejde og godt arbejdsmiljø
  • Sidemandsoplæring
  • Indflydelse og ansvar
  • Tvær-/flerfagligt samarbejde med forskellige faggrupper
  • En stor organisation med mange forskelligartede opgaver

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om Lokal Løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

YDERLIGERE INFORMATION
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Torben Andersen på telefon 4477 6101 samt på www.maglemosen.dk.

ANSØGNINGSFRIST: 4. JULI 2020 - KL. 12.00
Samtaler afholdes i uge 30.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.