Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ungepsykolog søges til barselsstilling

Ungepsykolog søges til barselsstilling i tilbud som yder gratis og anonym psykologhjælp til unge i alderen 16-25 år. Tilbuddet er forankret i Ungeliv, en del af Ringsted Socialpsykiatri.

Der arbejdes ud fra et forebyggende sigte, hvor vi gennem støttende og rådgivende samtaler arbejder for at afhjælpe problemer og udfordringer i opløbet. Samtalerne vil kunne foregå både som individuelle forløb og/eller gruppeforløb.

Som udgangspunkt tilbydes der 34 timer om ugen.      

Hvem er du?

  • Du er uddannet psykolog og har interesse for klinisk og terapeutisk arbejde.
  • Du har lysten og motivationen til, at gøre en forskel for unge i sårbare og udsatte positioner.
  • Det er naturligt for dig at indgå i dialog om den terapeutiske alliance og samtalernes effekt og tilpasse din praksis ud fra den enkeltes behov, situation og præferencer.
  • Du er fagligt ambitiøs, og kan se løsninger som ikke nødvendigvis er beskrevet i lærebøgerne.
  • Du er indstillet på at arbejde inden for en systemisk/narrativ referenceramme.


Derudover har du:
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og bevæge dig mellem egne beslutninger og tæt samarbejde mellem kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Eventuel erfaring med narrativ/systemisk samtalepraksis og brug af metoden ’Feedback Informed Treatment’ er et plus.
  • Lyst og mulighed for, at arbejde uden for normal arbejdstid.

Vi tilbyder:
  • At blive en del af Ungeliv-teamet hvori også en anden ungepsykolog indgår.
  • Et spændende job, med en alsidig hverdag, hvor den ene dag sjældent ligner den anden.
  • Stor indflydelse på opgaveløsningen.
  • En fantastisk kollegagruppe, hvor arbejdsmiljøet er præget af åbenhed, hjælpsomhed, ærlighed, humor og respekt for forskellighed, en uformel omgangstone hvor vi støtter, hjælper og er nysgerrige på hinanden.


Vi er en arbejdsplads, hvor den fælles forståelsesramme er den systemiske og
narrative tilgang, hvilket vi vægter meget højt.


Ansættelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28. september 2020.


Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.



Vi glæder os til at modtage din ansøgning
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.