Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

UngRingsted søger projektmedarbejder til 'teknologiværksted'

Har du lyst til at sparke gang i en ny og spændende indsats? Og er du vild med robotter, 3D-print, laserskærer, microbits og, vigtigst af alt, undervisning af vores unge, så er denne projektstilling måske lige netop noget for dig?

Unge skal (også) lære at forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den. Derfor søger UngRingsted en dedikeret underviser med praksiserfaring i arbejdet med unge og med særlig viden og kendskab til, hvordan teknologi og digitale muligheder kan understøtte og berige undervisningen. Det er vigtigt for os, at du har kendskab til it-didaktik, forløbsudvikling og undervisning i teknologiforståelse.

Dine primære opgaver bliver:

  • At etablere et ’teknologiværksted’ hos UngRingsted, som kan være med til at understøtte skolerne i faget teknologiforståelse.
  • At udarbejde og gennemføre anderledes undervisningsforløb til kommunens overbygningsklasser.
  • Understøtte skolerne i at vores unge får en (mere) varieret skoledag
  • Indgå i tæt samarbejde med kommunens skoler.
  • Være med til at beskrive bl.a. mål og formål med ’teknologiværkstedet’.

Stillingen er tidsbegrænset, da projektet laves på forsøgsbasis, og vi på nuværende tidspunkt ikke kender til projektets potentiale. Som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan aftales et lavere ugentlig timetal, hvis nødvendigt.

Hvem er du
Din professionelle erfaring i arbejdet med børn og unge er vigtig for os, og vi vægter derfor mindre, om du er uddannet lærer, pædagog eller noget helt andet. Du brænder for ’at nørde’ teknologi og kan slet ikke lade være med engagere dig i unge mennesker.
Du har:
  • erfaring med undervisning og har en ’krøllet hjerne’ til at udvikle spændende undervisningsforløb
  • erfaring fra skoleverdenen og ser muligheder for at udvikle samarbejde mellem UngRingsted og kommunens folkeskoler
  • kendskab til faget teknologiforståelse

Hvem er vi?
UngRingsted er den kommunale ungdomsskole med opgaver lige fra klub, fritidsundervisning, SSP til mere skolerelaterede indsatser som MiLife-forløb, Åben Skole og valgfag. Vi er et livligt og mangfoldigt hus, og dagene ligner sjældent hinanden.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. og/eller den 25. november 2020.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.