Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Unik mulighed for at dygtiggøre dig inden for infektionsmedicinsk sygepleje

- Ønsker du at yde højtspecialiseret infektionsmedicinsk sygepleje i gode og trygge omgivelser, så har vi stillingen til dig! Grundet flere barsler og regeringens tiltag om 1000 nye sygeplejersker søger vi sygeplejersker til vores sengeafsnit på afsnit 8642 og 8652. Ansættelserne er fuld- eller deltid med start pr. 1. december 2020 eller snarest muligt. Stillingerne er med skiftende vagter og med weekendvagt hver 2. eller 3. uge i 8-12 timers vagter.

Vi tilbyder

  • Et stærkt kollegialt fællesskab hvor arbejdsglæde prioriteres
  • En afdeling med et fantastisk tværfagligt samarbejde og hvor stemningen er god
  • En struktureret oplæring der tager udgangspunkt i dig og afdelingens nye introduktionsprogram. Du bliver tilknyttet en sygeplejerske, der er medansvarlig for din oplæring i specialet
  • Makkerpar, hvilket indebærer at du får en sygeplejekollega som sparringspart/makker
  • En arbejdsplads med stor indflydelse på individuel arbejdstilrettelæggelse
  • Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, hvor vi bruger hinandens erfaringer og kompetencer i samarbejdet
  • Et tæt samarbejde med afdelingens 2 kliniske sygeplejespecialister samt 2 afdelingssygeplejersker
  • Sygepleje af høj faglig kvalitet, med fokus på individuelt tilrettelagte forløb og helhedsorienteret pleje og behandling
  • Øget fokus på sygeplejeforskning med henblik på at sikre kvalitets- og evidensbaseret sygepleje
  • En afdeling der er præget af tillid, hjælpsomhed og god humor


Citater fra ansatte i afdelingen:

”Jeg følte mig godt taget imod og ventet - det er rart at have introduktionsprogrammet. I starten følger man det, men det er også godt at kunne vende tilbage til det og se, hvad man mangler” og ”Det er vildt spændende med stor diversitet” (nyansat sygeplejerske)

”Her er megahyggeligt – jeg blev tilbudt en anden afdeling, men jeg vil 100 gange hellere være her. Trods de smitsomme sygdomme, føler jeg det er det sikreste sted at være, for her er de rette værnemidler” (nyansat fysioterapeut)

Hvad søger vi hos vores nye sygeplejekollega:

  • At du har mod på nye udfordringer og har lyst til at tilegne dig ny viden
  • At du tager initiativ og arbejder struktureret med at få afdækket og afhjulpet kliniske problemstillinger
  • At du tager ansvar for fortsat udvikling af sygeplejen ved at deltage aktivt i afdelingens fællesmøder, personalemøder samt faglige undervisningstilbud
  • At du har en åben og positiv tilgang til udfordringer og har lyst at være en del af en velfungerende afdeling
  • At du har lyst til at være en del af en skøn personalegruppe.
Afdelingen
Det infektionsmedicinske speciale favner bredt. Vores specialediagnoser omfatter bl.a. tropemedicinske sygdomme, HIV/AIDS, hepatitis, spondylodiscitis, meningitis og andre cerebrale infektioner, tuberkulose, parasitære infektioner samt kompliceret influenza. Vores 5. sal har mulighed for at varetage et vist antal CoVid-19 patienter. Vi er desuden specialenhed for patienter med Cystisk Fibrose i Østdanmark.

Vi yder excellent og kvalitetsfyldt sygepleje og har øget fokus på evidensbaseret sygeplejepraksis i samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialister. Afsnittene i Infektionsmedicinsk afdeling er kendetegnet ved at have et dynamisk og velfungerende samarbejde tværprofessionelt.

90 % af indlæggelserne i sengeafsnittene er akutte, og indlæggelsestiden varierer fra få dage til flere måneder. Patienterne kommer fra hele verden og alle samfundslag. Vi oplever en stor diversitet af kulturer, sprog og forventninger, hvilket fordrer nysgerrighed, åbenhed og en problemløsende tilgang til sygepleje.

Vi har mulighed for udvidet overvågning og monitorering af vores patienter der har brug for øget behandlingstilbud.
Vores viden om infektionsmedicinske sygdomme gør, at vi er superdygtige til at varetage alle former for isolationer, og vi gør en dyd ud af, at personalet føler sig trygge i deres arbejde.
Afdelingen består af 2 sengeafsnit med 14 sengepladser, et daghospital og et stort ambulatorie.

Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsfrist: fredag den 23. oktober 2020. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lotte Daugaard (5.sal) på tlf. 3545 1640 eller afdelingssygeplejerske Agnete Rosborg Kristensen (4. sal) på tlf. 3545 6445.

Vi håber at have vakt din interesse og glæder os til at møde dig.

Søg stillingen via linket på denne side.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.