Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Urologisk ambulatorium, Roskilde søger lægesekretær til vikariat

Urologisk ambulatorium i Roskilde søger uddannet lægesekretær til vikariat

Mit navn er Margit, og jeg er ledende lægesekretær på Urologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital på Roskilde og Næstved. Jeg pendler mellem de to matrikler. Jeg har en souschef på hver matrikel, som støtter op om den daglige ledelse.

En af mine lægesekretærer har fået orlov. Jeg søger derfor en uddannet lægesekretær til et vikariat frem til 31.09.21. Stillingen er en fuldtidsstilling i vores ambulatorium i Roskilde

Jeg ønsker, at sekretariatet i Urologisk afdeling kendes på, at vi yder en professionel klinisk administration af høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af tillid, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i vores daglige arbejde med patienter, samarbejdspartnere og hinanden.

Jeg har været leder i mange år og prioriterer at være synlig og nærværende i forhold til personalet. Synlighed er ikke nødvendigvis visionært, men også telefonisk og pr. mail. Jeg har meget fokus på kvaliteten i vores opgaveløsning, et fælles læringsmiljø samt et sundt arbejdsmiljø.


Hvem er du?

Du skal være uddannet lægesekretær og gerne erfaring med Sundhedsplatformen. Du kan lide at have medindflydelse og arbejde med kvalitet i det daglige arbejde, fordi det gør vi rigtig meget. Du arbejder selvstændigt og kan prioritere dine arbejdsopgaver ud fra givne rammer.

Du værner om det gode arbejdsmiljø, og deler gerne ud af dine erfaringer – ligesom du gerne lytter, når andre deler deres. Det, mener vi nemlig, skaber den respekt og tryghed, vi har på vores afdeling. Her værner vi om vores fællesskab. Mødestabilitet er en forudsætning.

Om os

Vi er 31 lægesekretærer, som dækker alle klinisk administrative opgaver i urologisk afdeling. Vi arbejder sammen som et team, men sidder fysisk i mange grupper på 2 matrikler. Vi har både udredning af benigne og maligne patientforløb, hvilket gør, at vi er rigtig gode til registrering af kræftpakker, maksimale ventetider, udredningsret og behandlingsgaranti.

Du kan se frem til kolleger med forskellig alder og baggrund. Vi drager omsorg for alle, både patienter, pårørende og for hinanden både mono- og tværfagligt. Vi har et super samarbejde med læger og sygeplejersker i afdelingen, og vi har en Afdelingsledelse, som vægter alle fire faggrupper i afdelingen. Vi er gode til at hjælpe hinanden og prioriterer bl.a. at spise frokost sammen.

Vores arbejdsopgaver i ambulatoriet er tæt på patientforløbene. Vi dækker skrankefunktion, callcenter og vi følger op på alle ambulante besøg ved at læse notater, foretage ordinerede bestillinger, sende henvisninger, opfølgning på telefonkonsultationer og brevsvar m.v. Registreringsopgaven begge steder er stor. Desuden går alle prøvesvar i afdelingen gennem sekretærerne.

Kolleger fortæller, hvorfor du skal komme og arbejde hos os:

Helle, som arbejder som lægesekretær i ambulatoriet fortæller: ”Du skal søge job hos os, hvis du vil have ledelse under ansvar, trives med en travl arbejdsdag samt trænger til at blive fagligt udfordret. Trods dette er vi fleksible, hjælper hinanden og hygger socialt efter arbejdstid et par gange årligt.

Louise kom til os som nyuddannet lægesekretærer for ca. 1 år siden: ”Du skal komme til os, hvis du kan lide samarbejdet mellem lægesekretær, sygeplejerske og læge, og ikke mindst kontakt til vores mange patienter”. ”Du vil blive taget godt i mod i hele afdelingen, og får tildelt en mentor, der står for din oplæring – så selvom du er nyuddannet, så søg endelig!J

Karina, som arbejder som forløbskoordinator samt arbejdsmiljørepræsentant fortæller: Vi italesætter arbejdsmiljøet i gruppen i dagligdagen, og vores leder er opmærksom på det. Det er positivt”. ”Vi hjælper og lærer af hinanden, også når der er travlt og det er svært”. ”Vi har rig mulighed for at arbejde selvstændigt og udvide vores kompetencer. I mit arbejde med bl.a. kræftpakker og MDT-konferencer har jeg en spændende og travl hverdag, hvor selvstændighed er en vigtig faktor, og den måde elsker jeg at arbejde på. Det giver en slags ”frihed under ansvar”, og det er der tillid til”.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Ansættelse pr. 01.11.20 eller hurtigst muligt

Du vil få et introduktions- og oplæringsprogram med en mentor, som følger din oplæring til du er flyvefærdig.

Deadline for ansøgninger 17.09.20. Samtalerne foregår løbende.

For yderligere informationer omkring stillingen er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Margit Winberg.

Venlig hilsen


Margit Winberg
Ledende lægesekretær, Urologisk afdeling, SUH
Tlf.nr.: 47 32 35 03
E-mail: margw@regionsjaelland.dk

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.