Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vågen nattevagt til opholdsstedet Sundbylillevej

Team Cura søger vikar som vågne nattevagter på opholdsstedet Sundbylillevej snarest muligt

Team Cura er et socialpædagogisk opholdssted beliggende i Slangerup, tæt på Frederikssund. Vores målgruppe er unge i alderen 12-25 år med psykiatriske vanskeligheder, såsom autismespektrumforstyrrelser, ADHD, OCD, angst, spiseforstyrrelser o. lign

Vi søger e dedikeret medarbejder, der er omstillingsparate og klar til at indgå i vores pædagogiske teams, der yder deres bedste for at skabe de optimale rammer for den bedste arbejdsplads. Vi er optaget af at give vores beboere de bedste betingelser for udvikling – også om natten!

Har du lyst til at indgå i et fagligt miljø, hvor tydelighed, rummelighed og evnen til at skabe forudsigelighed i ellers uforudsigelige situationer er nogle af de kompetencer, der er brug for?

Så er her en enestående mulighed for at blive del af en arbejdsplads som p.t. er i en spændende udvikling. Her er ikke to dage ens, og hverdagen er fyldt med små og store udfordringer, som skal løses på en omsorgsfuld måde.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt miljø
  • Gode rammer for faglig og menneskelig udvikling
  • Engageret og kompetente kollegaer, der bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Nærværende ledelse, som prioriter trivsel og udvikling højt

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med det pædagogiske arbejde eller ønsker at tilegne dig viden herom
  • Har lysten og evnerne til at arbejde ud fra en struktureret, relationel, anerkendende tilgang
  • Er robust og stabil
  • Formår at arbejde om natten
  • Er samarbejdsvillig, omstillingsparat og ansvarlig
  • Kan arbejde selvstændigt og er fagligt nysgerrig

Det praktiske:

Vi søger lige nu en vikar som vågen nattevagt, uden fast arbejdstid, alle dage i tidsrummet 22-08. Du vil fungere som vikar med planlagte vagter, samt tilkaldevikar ved sygdom, ferier, kurser m.m. og vil have tilknytning til faste beboere, som du vil blive introduceret til, og således have et godt kendskab til deres behov.

Som vågen nattevagt vil din primære opgave bestå i at varetage omsorgen for den unge ved behov, som kan opstå om natten, dokumentation og mindre forefaldende praktiske opgaver. Der vil være en sovende rådighedsvagt i huset, som kan tilkaldes i tilfælde af, at det er nødvendigt.

Der afholdes samtaler ad hoc, og indtil den rette kandidat er fundet. Aflønning sker efter aftale ud fra kvalifikationer og erfaring. Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse. 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.