Gem job

Værkfører med stor erfaring indenfor rustfri stål søges til spændende virksomhed

Til smedeværkstedet hos Mark og Wedell A/S søger vi snarest en Værkfører der vil varetage ledelsen af 7 dygtige smede. Det er vigtigt, at du selv kan tage fat og ønsker at indgå i den daglige drift.

Stillingsbeskrivelse:

Du bliver den daglige hands-on leder for 7 dygtige smede og går forrest og deltager i det daglige arbejde på lige fod med smedene i produktionen.

Opgaverne:

  • Lede og motivere dine smede til at bidrage til den fortsatte vækst
  • Fordeling af opgaver
  • Sparring og opfølgning med kollegerne omkring kundeløsningerne
  • Ansvarlig for levering til kunder
  • Kvalitetssikring
  • Optimering af processer (i henhold til ISO 9001:2015 og ISO 3834)
  • Supportere konstruktionsingeniørerne omkring produktionsplanlægning og salg i forbindelse med tilbudsgivning/mersalg til nye og eksisterende kunder
  • Videreudvikle arbejdsrutiner, processer og nye kunderelationer og løbende at være i tæt dialog med direktøren/ejerlederen, som du også refererer til i det daglige
  • Der er tale om en virksomhed i rivende udvikling, hvor du får mulighed for at arbejde selvstændigt, og får mulighed for at sætte gode aftryk på M&W’s fortsatte vækstrejse.

    Det er bl.a. målet, at M&Ws smede-og værkstedsaktiviteter skal fordobles inden for de næste 1-2 år. I forbindelse med afvikling af nationale og internationale projekter, hvor der skal foretages supervision og montagearbejde kan der forekomme begrænset rejseaktivitet.

    Vi forestiller os at den rigtige kandidat er en dygtig smed/svejser med erfaring fra rustfri stål og er kendetegnet ved:

  • En inkluderende og motiverende ledelsesstil, hvor du selv går forrest
  • Stærk teamprofil som arbejder efter mottoet - sammen er vi bedst
  • God til samarbejde på tværs
  • Eksekverende uden at gå på kompromis med kvalitet og deadlines
  • Har et godt overblik og en god gennemslagskraft
  • Flittig og fleksibel på opgave, tid og sted
  • Gerne erfaring med dokumentering
  • Gode IT kundskaber
  • Det forventes, at du har en håndværksmæssig uddannelse som smed, klejnsmed eller svejser og er i besiddelse af truckcertifikat Du har forventeligt 5-10 års erfaring fra en lignende stilling. Endvidere forventes erfaring med arbejde i rustfri tynd- og tykplade, svejsning og klip og buk samt montagearbejde såvel internt som eksternt. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med ISO 9001:2015 og ISO 3834, men det er ikke et krav.

    Du tilbydes:

  • Ansættelse i en vækstvirksomhed med ambitioner
  • En spændende lederrolle i en virksomhed med højt til loftet
  • Gode muligheder for at præge virksomhedens dagligdag og udvikling
  • En god løn, der modsvarer dine kvalifikationer
  • Vil du med på holdet?

    ISG Danmark står for rekrutteringsprocessen i forbindelse med denne ansættelse og du sender din ansøgning og CV til ms@isg.com med ref. nr. 81.746 - send den snarest muligt - vi behandler ansøgningerne løbende.

    Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte ISG Partner Maria Svane på tlf. 60 75 27 41 eller ISG Partner Anne-Marie Rødbroe på tlf. 40 26 06 03.

    Vi ser frem til at høre fra dig!

    ISG career portal


    Gem job

    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Gem

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.